- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
33

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Harald Georg, 1819-98, Postembedsmand - Petersen, Henry, f 1896, s. Petersen, Karl Nikolaj Henry - Petersen, Holger, f. 1843, Handelsmand og Fabrikant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


P. anvendtes ved flere Lejligheder af Postbestyrelsen til
Udførelsen af særlige Hverv, saaledes overdroges det ham i 1852 sammen
med en anden Postembedsmand at indrette Brevsamlingssteder i
Landdistrikterne og i 1873 at ordne det særlige islandske Postvæsen,
ligesom han gjentagne Gange benyttedes som Underhandler over for
Udlandet ved Afslutning af Postkonventioner. Uden at opnaa nogen
ledende Stilling i Postbestyrelsen udøvede P. i mange Aar, navnlig
medens Grev Danneskjold-Samsøe var Generalpostdirektør og i et
Tidsrum, i hvilket Postvæsenet undergik en betydningsfuld
Udvikling, en bestemmende Indflydelse paa det indenlandske Postvæsens
Ordning; hans Virksomhed har navnlig haft Betydning paa
Landpostvæsenets, Personellets og den indre Tjenestegangs Omraade.
P. var knyttet til Ledelsen af forskjellige Institutioner og Foreninger,
deriblandt Laane- og Spareforeningen for Embeds- og
Bestillingsmænd og Nationaløkonomisk Forening, for hvilken han var
Formand fra 1892-98.

Aarbog f. d. danske Postvæsen 1896 og 1899.
Nationaløkon. Tidsskr. 1898, S. 241 ff.
Illustr. Tid. 10. Okt. 1897.

Jerichau Christensen.


Petersen, Henry, d. 1896, s. Petersen; Karl Nikolaj Henry.


Petersen, Holger, f. 1843, Handelsmand og Fabrikant. P.
er født 9. Juni 1843 paa Laagegaard ved Vejle. Hans Forældre
vare Proprietær Holger Wilhelm P. og Rosalie Wilhelmine f.
Philipsen. Han kom som Barn til Kjøbenhavn og fik efter endt
Skolegang Ansættelse hos en Morbroder, der var Manufakturhandler.
Efter at have deltaget som frivillig i Krigen 1864 var han nogle
Aar handelsrejsende. 1868 etablerede han en Manufakturforretning
en gros, som fra en beskeden Begyndelse efterhaanden udvidedes,
og 1878 anlagde han sammen med en Broder en lille Baandfabrik,
der blev Begyndelsen til industrielle Foretagender, som lidt efter
lidt fik et stort Omfang og kom til at omfatte Farverier,
Spinderier og Knapfabrikation. Senere udvidedes Forretningerne bl. a.
ved Anlæg af Filialer i Stockholm og Malmø. P. beklæder adskillige
Tillidshverv af industriel og kommerciel Art. Bl. a. er han
Formand for «Foreningen for unge Handelsmænds Uddannelse».
1898 blev han Repræsentant i Nationalbanken. I Sept. 1898 valgtes
han ind i Landstinget, hvor han hører til Højre. P. har vist stor
Interesse for Hedesagen, bl. a. ved Indkjøb og Beplantning af
Hedearealer. Han har deltaget ivrig i de senere Aars Bevægelse
for Toldbeskyttelse og er Medlem af Bestyrelsen for Foreningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free