- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
29

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Friedrich, 1807-59, Præst - Petersen, Fritz Ferdinand, f. 1816, Genremaler og Malerikonservator - Petersen, Georg Diedrich Asmus, f. 1820, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I en Række Skrifter har han søgt dels at retfærdiggjøre sin
egen Adfærd, dels at forsvare det slesvig-holstenske Oprør og
endelig, og det ikke mindst, at holde Forbitrelsen mod Danmark
levende i Tyskland; det sidste ikke uden Held, da han førte en
let Pen og forstod at lægge Farverne tykt paa. 1851 skrev han
imod Professor Hengstenberg i Berlin, der havde udtalt sin
Misbilligelse af de slesvig-holstenske Præsters Adfærd. Især kan dog
mærkes hans «Erlebnisse eines schlesw.-holst. Predigers in den
Friedens- u. Kriegsjahren 1838-50» (1856), der i forkortet
Bearbejdelse af «W. B.» fik en vid Udbredelse ved Optagelse i Gelzers
«Protestantische Monatsblätter». End videre: «Der gegenwärtige
Zustand der Kirche u. Schule des Herzogth. Schleswig, nach neuester
eigener Anschauung» (1857) og «Sind Aufruhr u. Meineid im
dänischen oder schlesw.-holst. Lager zu suchen?» (1858). – P. var
gift med Amalie f. Pestel fra Heide.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Allg. Deutsche Biographie XXV.
Allen, Det danske Sprogs Hist. i Slesvig II, 330.

H. F. Rørdam.


Petersen, Fritz Ferdinand, 1816-1900, Genremaler og Malerikonservator.
Han er Søn af Hørfabrikant Mads P. og Mette f.
Hansen og er født i Kjøbenhavn 9. Dec. 1816. Efter at være
bleven Malersvend, medens han samtidig besøgte Kunstakademiets
lavere Skoler, arbejdede han nogle Aar som Dekorationsmaler.
Han lagde sig imidlertid efter Figurmaleriet og udstillede fra
1845-60 Genrebilleder, mest Jagtstykker, samt Dyrstykker og et Par
Landskaber. Hans Hovedvirksomhed var imidlertid som
Malerirestavrator, hvortil han fra 1839 havde uddannet sig under J. P.
Møllers Vejledning. 1855 blev han dennes Efterfølger som
Konservator ved den kongl. Malerisamling og var meget skattet af N.
Høyen for sin Dygtighed. Ved sin Fratrædelse fra denne Stilling
1887 fik han Titel af Professor. – P. ægtede 1855 Kezia de Garlieb
(f. 1827 d. l890), Datter af Kurér Ch. G. Ph. de G. og Emma
f. Lewis. P. skjænkede 1895 sin værdifulde Portrætsamling til
Kunstakademiet og døde 11. Febr. 1900.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Ph. Weilbach.


<b>Petersen, Georg Diedrich Asmus,</i> 1820-1900, Handelsmand.
P. er født i Kjøbenhavn 2. Okt. 1820. Hans Forældre vare
Grosserer Friedrich Erasmus P. og Caroline Wilhelmine f. Langreuter.
Efter at have faaet en god Handelsuddannelse saa vel i sin Faders

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free