Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pentz, Christian Rigsgreve, -1651
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1624, betegnede sig som dansk. Efter sin Hjemkomst blev han
Hofjunker hos Kongen 1627-29, og hurtig maa han, der var
ubemidlet, skjønt han havde arvet Godset Neuendorf i Holsten
efter sin Fader, men som havde erhvervet sig betydelige
Kundskaber og talte Fransk, Spansk og Italiensk, have vundet
Christian IV’s Gunst. Omtrent 1629 blev han forlovet med Kongens
loaarige Datter med Kirstine Munk, Sophie Elisabeth, og blev
1630 Gouvernør i Glückstadt, i hvilken Stilling han tillige
fungerede som Statholder i Holsten, da selve Statholderskabet var
ubesat. Uvist naar blev han desuden Amtmand over Rensborg
Amt, hvilket han dog 1639 ombyttede med Steinburg Amt.
Imidlertid havde Kongen 10. Okt. 1634 fejret hans Bryllup med Sophie
Elisabeth midt under Festlighederne i Anledning af den udvalgte
Prins Christians Formæling. 1639 forøgede han sine Besiddelser
ved at erhverve den i Nærheden af Neuendorf liggende Stad
Lütjenburg; begge Dele afstod han dog 1640 til Kongen mod at
faa Godset Wandsbeck og 40000 Rdl.
Størst Betydning fik C. P. imidlertid ved den store Indflydelse,
han i en Række af Aar udøvede paa Christian IV’s udenrigske
Politik. Han var den af Kongens Raadgivere, der stærkest drev
ham frem til en Tilnærmelse til Kejseren som Middel til at standse
Udvidelsen af Sveriges Magtomraade syd for Østersøen, og hans
Selvraadighed og Tilbøjelighed til udfordrende Skridt kom tilmed i
denne Henseende til at spille en betydelig Rolle. Første Gang, han
for Alvor traadte frem paa den politiske Skueplads, var, da han fra
Slutningen af 1631 til næste Foraar ledede Underhandlinger med
2 af den katholske Ligas Oberster som Repræsentanter for Kurfyrst
Maximilian af Bajern om Afstaaelse af visse Stykker af Bremen
Stift til Kongen, mod at denne lod dem besætte med Tropper for
at hindre et svensk Indfald; i Febr. 1632 gav han ogsaa Marqvard
Rantzau Ordre til at besætte Freiburg i Stiftet. Helt paa egen
Haand har han ikke ført disse Underhandlinger, men om Kongen
i alle Enkeltheder har været bekjendt med dem, kan være
tvivlsomt; i alt Fald vare de skjulte for den danske Kansler og
Rigsraaderne; det vovelige Forehavende førte dog ikke til noget paa
Grund af Sveriges Trusler. Et større Vidnesbyrd om P.s Indflydelse
bleve de Forhandlinger, han 1636 og 1637 førte med Kejseren, og
som berettige til for disse Aars Vedkommende at betegne ham
som Christian IV’s virkelige Udenrigsminister. I Jan. 1636 sendtes
han til Kurfyrsten af Sachsen og Kejseren for at virke for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
