Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Geble, -1557, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muligens ogsaa noget paavirket af denne varmhjærtede Lutheraner
i evangelisk Retning vendte han tilbage til Norge for at tage fat
paa Løsningen af den Opgave at gjennemføre Reformationen i
Bergens Stift. I denne Henseende er det at mærke, at luthersk
Gudstjeneste blev sat i Gang i Stiftsstadens Kirker, og at efterhaanden
som de gamle, i Katholicismen opdragne Landspræster døde, bleve
deres Embeder besatte af Mænd, der havde faaet sin Uddannelse
paa den af G. P. oprettede Latinskole. Af dette Læreværk
indlagde han sig store Fortjenester, i det han ikke blot planlagde
Undervisningen i hollandsk-humanistisk Retning, men til sine Tider
endog selv virkede som Lærer. Det bør ogsaa fremhæves, at da
han sad inde med meget betydelige Indtægter, saa var han ogsaa
i Stand at virke for Evangeliets Fremvæxt i sit Stift derved, at
han ikke blot opbyggede den ene Skolebygning efter den anden,
men ogsaa i stor Udstrækning holdt unge Mænd ude paa Studium
baade i Danmark og i Tyskland; blandt disse skal her særlig
nævnes hans Fostersøn Absalon Pedersen (ovfr. S. 609).
Ved sit pletfrie Liv, sin besindige Optræden og storartede
Offervillighed erhvervede G. P. sig sin Samtids fulde Agtelse. Mod
Tilhængerne af det gamle var han mild; lige over for Levninger
af katholske Skikke optraadte han ikke med Strænghed. Uagtet
han med fuld Oprigtighed havde sluttet sig til Reformationen, var
dog hans Forhold til samme mere et ydre end et indre. Ingen
gejstlig Mand i den norske Kirke efter Reformationen har haft
slige Indtægter som han, i det han foruden Renterne af
Ærkedegneembedet tillige var forlenet med Munkelivs samlede Klostergods
og desuden med alt det til det nedlagte St. Hans Kloster hørende
Jordegods. Ved disse sine betydelige Indkomster blev han sat
i Stand til ikke blot som nævnt at opføre Skolebygninger og holde
studerende i Udlandet, men ogsaa at udbedre og forskjønne sin
Domkirke, at anskaffe Orgel og lønne Organist, at istandsætte sin
Bispegaard, at holde Gartner osv. I denne sin glimrende ydre
Stilling mindede G. P. mere om en rig katholsk Prælat end om
sine samtidige evangeliske Embedsbrødre i deres beskedne Kaar.
I Modsætning til de fleste af disse vedblev han altid at leve i
ugift Stand. Blandt hans Husfæller mærke vi os den sidstlevende
af Nonnerne i Munkeliv, Elisabeth Pedersdatter, der ligesom han
selv var fra Helgeland. – I Avg. 1555 blev G. P. rammet af et
Slagtilfælde, der gjorde ham udygtig til at fortsætte sin Gjerning.
I de 2 Aar, han endnu havde at leve, gjorde Sognepræsten paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
