Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pavels, Claus, 1769-1822, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham en betydningsfuld Stilling, og han kunde have udrettet store
Ting for Guds Rige, men han, som mente, at han kun kjendte
3 virkelige Talere — foruden ham selv —: E. Hagerup, J. N. Brun
og F. C. Gutfeld, var alt for meget beslægtet med den sidste, og
hans Maal blev aldrig noget højere end det at «forædle»
Menneskene ved moralske Prædikener, der — trods hans noget
slæbende Foredrag — røbede en Talekunst, hvori han var en Mester.
Han havde visselig ladet Eudæmonismen ligge, og ved Omgangen
med Hersleb og Stenersen og sin Kapellan P. Kierschow —
samtlige paavirkede af Grundtvig — kunde hans rationalistiske
Anskuelser nærme sig Kristendommen, men han var dog altid paa
Vagt over for disse gode Venner, og Frygt for Dogmatik, Mysticisme
og Pietisme kom altid frem hos ham. I sin Landsmenighed var
han i Begyndelsen ivrig med at ordne Fattig- og Skolevæsen, men
Krigen gjorde snart alle Bestræbelser frugtesløse, og han fik mindre
Interesse for denne Del af sit Embede, medens hans Prædikener i
Slotskirken vakte stigende Beundring. Dette fremkaldte et
Misforhold til Biskop Bech, der ikke taalte den Lykke, han gjorde.
Under de politiske Bevægelser i 1813—14 blev en livlig Aand
som P. naturligvis reven med, og han sluttede sig af Hjærtet til
Christian Frederik, der var hans stadige Tilhører og gjorde ham
til sin Skriftefader. Stor Fortjeneste har han indlagt sig ved sine
Dagbogsoptegnelser fra denne Tid, der ere et Kildeskrift af højt
Værd. Ved sin varme Interesse for alt, hvad der foregik, og sin
Forbindelse med Christianias højeste Kredse maatte han blive i
Stand til at bringe vigtige Oplysninger. I Politikken var ellers P.
forsigtig, og det saa meget mere, som han snart fik Øje for, at
den nye Tingenes Orden fra 17. Maj 1814 ikke vilde bestaa. Hans
Beundring for Christian Frederik slog hurtig om, og P. opnaaede
den samme Gunst hos Carl Johan og de svenske Statholdere, som
han havde haft hos de danske Prinser, — og der er intet i den
Anledning at bebrejde ham. Da J. N. Brun var død 1816, blev
P. 26. April 1817 udnævnt til hans Eftermand som Biskop over
Bergens Stift. Her fik han kun virke lidt over 4 Aar, da han
døde af Slag 16. Febr. 1822. I den korte Tid fik han vistnok
gjennemrejst det hele Stift, der ikke havde haft Bispevisitats siden
1812, men han fik ikke udrettet meget. Han havde skarpt Øje
for Manglerne, men vilde være bedre kjendt, før han greb ind.
Hans sidste Hyrdebrev (af 31. Dec. 1820) var vistnok et indledende
Skridt. Det har sin Interesse, da han heri erkjender, at han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
