Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulli, Just Henrik Voltelen, 1809-65, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bogens direkte Gjenstand og tillige givet ikke faa selvstændige,,
pastoraltheologiske Bidrag. I Forbindelse hermed kan det omtales,
at han fra 1854 af blev Lærer ved Pastoralseminariet, hvor han
ledede de homiletiske Øvelser og holdt Forelæsninger, dels
homiletiske, dels over Præstens Embedsgjerning i Almindelighed. Ved
sine grundige Kundskaber og ikke mindre ved sin tiltalende
Personlighed var han særdeles vel skikket til at vinde de unge
Kandidaters Opmærksomhed og Tillid, og der er endnu adskillige
Præster, som erindre hans Vejledning paa Seminariet med
Taknemmelighed. Af andre særlige Hverv, som faldt i hans Lod, skal det
nævnes, at han 1841 blev Medlem af Bibelselskabets Direktion, og
at han var Medlem af og Formand for Kjøbenhavns gejstlige
Konvents Salmebogskomité, hvis Virksomhed affødte «Kirkesalmer,
udgivne til Prøve» (1844). Vel blev det ikke denne Komités
Arbejde, af hvilket «Salmebog til Kirke- og Husandagt» fremgik;
men « Prøvehæftet» har alligevel haft en ikke ringe Betydning og
medvirket til at fæstne de Grundsætninger, hvorefter man senere
er gaaet frem i Salmebogsarbejdet inden for vor Folkekirke. Af
Kirkekommissionen af 1853, hvis Forhandlinger førte til Loven om
Sognebaandets Løsning, var P. ligeledes Medlem.
Da Embedet som Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke
i Kjøbenhavn blev ledigt i 1857, var P. saa at sige selvskreven til
denne Stilling, der bragte ham i det nærmeste Embedsforhold til
Biskop Martensen, og hvis Overtagelse ikke behøvede at gribe
forstyrrende ind i hans personlige Virksomhed i Hovedstaden. I
sit nye Embede bevarede han fuldt ud sin Anseelse og forstod
bestandig at samle en stor Kreds omkring sig, ligesom han ogsaa
stod i et smukt Forhold til Stiftets Præster og sine Medarbejdere
ved Kirken. Et ganske særligt og betydningsfuldt Hverv tilfaldt
ham, da han i Jan. 1864 udnævntes til kongl. Konfessionarius.
Som Hof- og Slotspræst havde han staaet Kongehuset nær i mange
Aar og var navnlig bleven knyttet til vor nuregerende Konge og
hans Hus, i hvilket han fra 1853 havde været Lærer for Børnene.
1860 konfirmerede han Kronprins Frederik og Prinsesse Alexandra,
1863 Kong Georg. De af ham i Saadanne Anledninger udgivne
Taler vise, hvorledes han forstod at tage ogsaa disse Opgaver sandt
og smukt, og som Konfessionarius under de svære Tidsforhold i
den første Periode efter Tronskiftet 1863 var han en trofast Støtte
i de høje Sale, som han saa ofte havde været det i mere beskedne
Hjem. Denne Virksomhed som i det hele hans Livsgjerning skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
