- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
559

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Pas (ell. Passe), Simon, 1591-1647, Kobberstikker - Paslich, Caspar, -1597, til Liddouw, Hofraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de Bock; han var født i Utrecht, men tilbragte sin Barndom og
Ungdom i Køln. hvor Faderen den Gang boede, og var senere
(1613-23) med ham i England. Han var Lærling af sin Fader og
havde allerede i England vundet Navn som Kobberstikker, da han
af Christian IV blev indkaldt til Danmark. Her var han kongl.
Kobberstikker fra 1624-47; rimeligvis døde han 6. Maj 1647. Fra
1626, da han blev indskrevet ved Universitetet som «Coloniensis»
af luthersk Trosbekjendelse, var han tillige dettes Kobberstikker.
I Danmark stak han en Del store Portrætter af Datidens
Adelsmænd og lærde foruden 2 Portrætter af Kongen, hvoraf det ene,
omgivet af 6 Forgængere af den oldenborgske Stamme, hører til
Bibeludgaven af 1633. End videre nævnes 100 Portrætter af den
danske Kongerække, hvoraf de sidste Blade dog maa være stukne
af Sønnen Crispin de P. I 1634 maatte S. de P. i Forening med
K. van Mander tegne «Monstra» (Dekorationer) til nogle Skuespil,
som opførtes ved Prins Christians Bryllup.

Suhms Nye Saml. IV, 1, 100.
Kjøbenhavns nyeste Skilderi 1830, Sp. 817.

Ph. Weilbach.


Paslich, Caspar, –1597, til Liddouw, Hofraad, var født i
Pommern af adelig Slægt. 1550 blev han immatrikuleret ved
Universitetet i Wittenberg; for Resten studerede han baade før og
siden i Rostock, hvor han formodentlig ogsaa erhvervede den
juridiske Licentiatgrad. 1557 blev han af Christian III antagen som
kongl. Raad og samtidig forlenet med Dekanatet i Roskilde med
Forpligtelse til at opholde sig ved Kongens Hof og lade sig bruge
i alle forefaldende Sager til at skrive, tale og raade, i Statssendelser
og i Kancelliet. Hvad der betroedes ham under Tavsheds Segl,
skulde han tage med sig i Graven. Hele sin Levetid skulde han
forblive i Kongens og hans Søns Tjeneste. – Under Frederik II
opnaaede P. ikke ringe Indflydelse og modtog store Beviser paa
Kongens Yndest. Han var med paa Toget til Ditmarsken 1559
og forfattede en mærkelig Beretning om dette heldige Krigstog,
i Form af et udførligt Brev til Rigsraad Erik Krabbe, en
Hovedkilde til de senere Beskrivelser af Ditmarskens Erobring. Siden
benyttedes han stadig i diplomatiske Forhandlinger og som
Af-sending til fremmede Magter, særlig under den nordiske
Syvaars-krig. Som oftest var han under slige Forhold i Følge med en høj
dansk Adelsmand, der var den egentlige Leder af Missionen, medens
P. førte Ordet og Pennen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free