Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parsberg, Manderup, 1546(?)-1625, til Hagesholm, Rigsraad - Parsberg, Oluf, 1599(?)-1661, til Jernit (nu Frijsenborg) og Palstrup, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hagested (ved Randers), skrev han sig til denne Gaard, hvis Navn
"han imidlertid kort efter ændrede til Hagesholm, en Navneforandring,
som sagtens stod i Forbindelse med en Ombygning af Gaarden.
Han ejede Del i Bjærgbygaard og havde en Gaard i Kjøbenhavn.
Sin Sognekirke i Hovlbjærg udvidede og forskjønnede han. Det
var et Vidnesbyrd om kirkelige Interesser, naar han (1604) tilbød
at smykke Koret i Frue Kirke i Kjøbenhavn med Billeder af Luther
og Melanchthon.
Sin første Frue mistede han 29. Okt. 1615, og 8. Sept. 1616
holdt den 70aarige Enkemand, med Kongen som Gjæst, Bryllup
med den 38aarige Anne Brahe, Datter af Peder B. til Krogsholm.
Hun døde 1633.
Tauber og Nielsen, Embedsmænd i Aalborg S. 40 ff.
C. F. Bricka.
Parsberg, Oluf, 1599(?)—1661, til Jernit (nu Frijsenborg) og
Palstrup, Rigsraad, Søn af Christoffer P. og Dorthe Munk. Han
blev 1615 Hofjunker og var i denne Egenskab 1617 med i Hertug
Frederik (III)s Følge paa hans Rejse til Bremen; fra 1618 var han
Kammerjunker, indtil han 30. Juni 1622 ægtede Karen Kruse, en
Datter af Enevold K. til Hjermeslevgaard (IX, 559). I den følgende
Tid havde han en Række forskjellige Len, først i Danmark Ørum
1622—24, Stjærnholm 1624—26, Dronningborg 1626—27, derpaa i
Norge Bergenhus 1627—29, Throndhjem 1629—42 og Baahus 1642—46.
I Okt. 1634 var han bleven Ridder, og i Maj 1640 optoges
han i Rigsraadet. Fra Okt. 1643—Avg. 1645 var han paa
Sendefærd i Rusland som Hoved for det Gesandtskab, der fulgte
Valdemar Christian paa hans uheldige Giftermaalsrejse. Til Hannibal
Sehesteds Misfornøjelse kunde han saaledes ikke personlig passe
Baahus Len under Svenskekrigen, og ved hans Regnskaber for
hans tidligere Styrelse af Throndhjems Len gjordes betydelige
Antegnelser. 1646 ombyttede han Baahus med Skanderborg Len, som
han beholdt til 1650, hvorefter han fik Vestervig Len.
Under Frederik III hørte han ubetinget til Oppositionen inden
for Rigsraadet, i det han var meget nøje knyttet til Corfits Ulfeldt
og hans Hus. Han veg ikke heller tilbage for at vise sin
Misfornøjelse med den Medfart, der overgik hans Ven; saaledes stemte
han for den strængeste Fremgangsmaade mod Dina, gik kun højst
nødig med til Forbudet mod Ulfeldts «Æresforsvar» og underskrev
ikke Beslutningen om Valget af en ny Rigshofmester. I private
Breve til Ulfeldt udtalte han sig paa den voldsomste Maade mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
