Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxe, Peder, 1520-75, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3 Aar efter var han ligeledes Kongens Repræsentant i Meklenborg,
da Danmarks senere Dronning Sophie, Frederik II’s Hustru, blev
døbt (1557).
Til disse Beviser paa Kongehusets Tillid kan endnu føjes
følgende: 1553 overdroges det ham og Byrge Trolle at inddrive
Landeskatten over hele Riget; de beholdt Summen «til tro Haand»,
som det hedder, indtil 1557, da de aflagde endeligt Regnskab og
indleverede det meget betydelige Beløb i Rentekammeret. Da
Kongen i Aaret 1554 nærede Frygt for Krig med Sverige, fik P. O.
Befaling til at begive sig til Kjøbenhavns Slot og have Opsyn med
.alt i Kongens Fraværelse. Det var dog ikke som «Statholder»,
han skulde fungere, men kun som Kongens Tillidsmand – et
Vidnesbyrd om, hvor højt hans personlige Egenskaber skattedes.
Imidlertid var Grundvolden under denne stolte Bygning
undergravet. I Aaret 1557 synes der at have fundet en større
planmæssig Undersøgelse af Lensforholdene Sted, som resulterede i den
bekjendte Forordning om Lensvæsenet. At man derved er kommet
under Vejr med Overgreb, som P. O. havde gjort sig skyldig i ved
Bestyrelsen af sine Len, er utvivlsomt. Han anklagedes for at
have forhugget Skovene, drevet ulovlig Jagt paa Kronens
Enemærker, besveget Kongen for Indtægterne af Lenene, af Tolden,
af Kirkegodset, solgt Kronens, Klostrenes og Kirkernes
Bøndersønner til egen Fordel, faaet mange dømt fra Liv, Ære og Gods
ved ulovlige Nævn, kort sagt paa alle Maader udnyttet sin Stilling
til at skaffe sig Indtægterne af Lenene imod Lov og Ret. Vel
søgte han at skyde Skylden herfor over paa sine Fogeder og
tilbød ogsaa fuld Erstatning for den Skade, han derved havde
forvoldt Kronen; men hans Stilling var nu saa svækket, at han maatte
træde ud af Rigsraadet, opgive sine Forleninger samt skriftlig
forpligte sig over for Kongen til at være ham og hans Søn Hertug
Frederik huld og tro. Han begav sig derpaa til Gisselfeld i det
Haab, at han ved personlig Overenskomst med Kongen kunde faa
Sagen afgjort. Dette lykkedes ikke. Kongen krævede Dom af
Rigsraadet, og da P. O. nægtede at møde for dette, dømtes han
til at have tabt sin Sag, indtil han selv mødte for Rigens Ret
(Juni 1558). Ved Efterretningen om dette Nederlag flygtede P. O.
til Tyskland, hvorfra han i en Skrivelse til Kongen gjorde Rede for
Grunden til sin Flugt og iblandt andet antydede, at han ikke
længer følte sig sikker hjemme, fordi man i et Skandskrift havde
angrebet ham paa Æren og beskyldt ham for at have «beløjet»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
