Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olufsen, Oluf Christian, 1764-1827, Digter, Landbrugs- og Skovbrugsforfatter, Statsøkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
velklingende Digte vidne om en levende Naturglæde. Et i «Minerva»
(1791) trykt længere Digt, «Rosen», kan især fremhæves; man vil
ikke i den samtidige Litteratur finde en saa yndefuld, med frisk
Humor iblandet Idyl. Men var O. her fin og følsom, saa var han
i Parodien paa P. A. Heibergs Syngestykke «Selim og Mirza»,
«Jochum og Maren» (1790), vel ikke uvittig, men haardhændet og
grovkornet.
2. Maj 1793 gik Komedien «Gulddaasen» over det kongl.
Theaters Scene og gjorde stormende Lykke. Forfatteren havde
holdt sig strængt anonymt, og der blev gættet paa mange, men
de kyndige udpegede hurtig O. som Digteren. Stykket indeholdt
da ogsaa klare Afspejlinger af, hvad O. med sit iagttagende Øje
havde set paa Amtets Skriverstue, eller da han færdedes med
Maalebaandet i Haanden. Det var Skildringer fra de samme
midtsjællandske Egne som i «Rosen», men det fredelige Billede fra
Præstegaarden var bleven afløst af lystige Herregaards- og
Værtshusscener, hvor et stærkt blandet Selskab af til Dels forvorpne
Personer tumlede sig. Imellem de skarptskaarne Figurer fængsledes
især Opmærksomheden ved den vel begavede, ved egen Skyld og
Skæbnens Ugunst nedsunkne Prokurator Faldsmaal, hos hvem ondt
og godt førte en stadig Kamp om Overtaget. Komedien havde en
interessant og vexlende Handling, Dialogen lyste af vittige Indfald
og Sidehug til samtidige Forhold. Om end bygget paa gamle
Iagttagelser var Stykket skrevet i en ganske kort Frist, og den
Friskhed, som gjennemstrømmede det, har holdt det ungt endnu
den Dag i Dag, da det er gaaet 123 Gange over Scenen.
O. havde holdt strængt over sin Anonymitet, da han vilde
undgaa Modangreb fra P. A. Heibergs Side og end videre maatte
ønske, at Forfatterskabet og Stykkets Skæbne ikke skulde forringe
hans Udsigter som Ansøger om at blive Lærer paa et
Agerdyrkningsinstitut, som det Classenske Fideikommis var i Færd med at
oprette. Og netop 4 Uger efter «Gulddaasens» første Opførelse
tildelte Landhusholdningsselskabet ham denne Stilling; dog skulde
han forinden rejse i nogle Aar paa Fideikommissets Bekostning.
O. begav sig derfor i Efteraaret 1793 paa Vej og opholdt sig den
første Vinter i Gøttingen, hvor især Fysikeren Professor G. C.
Lichtenberg fængslede ham. Den berømte lærde fik paa sin Side
et betydeligt Indtryk af O.; han anbefalede ham i et Brev til
Goethe som en fortræffelig Mand med usædvanlig Aand og dyb
Indsigt i den hele Naturlære, af hvem han havde lært ved ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
