Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olrik, Ole Henrik Benedictus, 183o-90, Maler og Billedhugger - Olrog, Peder, 1741-88, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ligeledes udførtes for V. Christesen (1888), var smykket med
Motiver fra Valdemarernes Historie. Et stort dekorativt
Billedhuggerværk var hans Udkast til et Mindesmærke for Kejser
Alexander II af Rusland, og hans sidste, ufuldførte Værk var ogsaa i
denne Retning, nemlig en stor Sølvjardiniére med Figurer;
Billedhugger H. C. Petersen maatte fuldføre det efter hans Død. Ogsaa
som Portrættegner har O. udfoldet en stor Virksomhed og bl. a.
tegnet en Mængde Portrætter til «Illustr. Tidende».
I 1871 blev O. Medlem af Kunstakademiet, i 1878 havde han
det Anckerske Rejselegat, 1883 fik han Titel af Professor, og i 1887
blev han valgt til Medlem af Akademiraadet. Han havde 20. Maj
1859 ægtet Hermine Valentiner (f. 1839), Datter af Forpagter
Hermann V. Efter en kort Sygdom døde han 2. Jan. 1890.
Aaret rundt 1890.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Ph. Weilbach.
Olrog, Peder, 1741-88, Præst, blev født i Kjøbenhavn 18. Juli
1741. Hans Fader, Jens O. (d. 1766), var Kapellan ved Trinitatis
Kirke; Moderen hed Anna f. Behr. Han blev Student fra
Kjøbenhavns Skole 1758 og theologisk Kandidat 1762. Aaret efter blev
han uordineret Prædikant ved det Harboeske Fruekloster i
Kjøbenhavn, men rejste udenlands 1765; opholdt sig længe i Gøttingen,
men drog senere til Sverige, hvor han 1767 fik Magistergraden i
Lund. 1769 blev han Præst i Store Magleby paa Amager og døde
6. April 1788. – Strax efter sin Hjemkomst fra Sverige udgav han
«Afhandling om Salmernes Fornødenhed» (1768), som han dedicerede
til Professorerne ved Lunds Universitet med varme skandinaviske
Ønsker. Han udtaler sig heri for Ønskeligheden af gode, rensede
Salmer: «Gellerts fortjener Sted blandt de allerbedste, uden dog
derfor at glemme vor berømmelige Cramers». Aaret efter lod han
trykke nogle «Hellige Taler», som han havde holdt dels i Harboeske
Kloster, dels i Trinitatis Kirke; og da disse bleve gunstig
modtagne, udgav han 1774 «Aandelige Sange», en Del ubetydeligt rimet
Prosa, som blev bekostet af Selskabet til de skjønne Videnskabers
Forfremmelse. Sin Forfattervirksomhed afsluttede han 1779 med en
«Kommunionbog». – Han var gift med Barbara f. Møller (d. 1820),
der var 22 Aar yngre end han. Efter O.s Død ægtede hun (1792)
daværende Premierlieutenant, senere Generalmajor og Kammerherre,
F. C. F. Grüner (VI, 254).
Nyerup, Lit. Lex.
A. Jantzen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
