- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
399

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldendorph, Hans Jacobsen, 1524-66, Præst - Olearius, Adam, 1603-71, Rejsende og Lærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham i Arbejde med at gjøre Uddrag af Kirkefædrenes Skrifter.
Men da O. ikke var tilfreds med den kalvinistiske Retning, der
herskede i Ærkebispens Omgivelser, og da en Sindssygdom, som
han siden jævnlig led af, begyndte at ytre sig, rejste han i
Sommeren 1550 atter hjem. Siden fungerede han som Hjælpepræst i
Haderslev og Omegn, indtil han 1556 blev Kapellan ved Frue Kirke
i Haderslev. Hans urolige og irritable Sind skaffede ham mange
Bryderier, saa han til sidst 1562 maatte nedlægge sit Embede.
Derpaa rejste han til Kjøbenhavn, hvor han optraadte ved
Universitetet som en vældig Disputator i Stræng luthersk Stil. Paa
Hjemrejsen fik han gjentagne Anfald af Sindssygdom. Skjønt uden
Embede giftede han sig 1563. Han blev bortreven af Pest 2. Sept.
1566. I en Række Aar førte han en endnu bevaret Dagbog, der
indeholder mange kuriøse Ting.

Ny kirkehist. Saml. IV, 243 ff.

H. F. Rørdam.


Olearius, Adam, 1603-71, Rejsende og Lærd, er født i
Aschersleben i det daværende Bispedømme Halberstadt. Hans
Fader, Marcus Oehlschläger, der var en ubemidlet Snedker, døde
i hans unge Alder, og kun ved hans Moders store Flid lykkedes
det ham at komme til Universitetet i Leipzig, hvor han 1627 blev
Magister og 1632 Assessor i det filosofiske Fakultet; tillige var han
1630 bleven Konrektor ved Nicolaiskolen i den nævnte By.
Rimeligvis paa Foranledning af Philip Gruse (IV, 117) kom han i
Forbindelse med Hertug Frederik III af Gottorp og blev Sekretær ved
det store Gesandtskab, som denne 1633 sendte til Rusland, og som
lededes af Cruse og Otto Brüggemann (III, 187). Rejsen, hvis
Opgave var at erholde Samtykke til, at Afsendinger maatte sendes
til Persien for at grundlægge en gottorpsk-persisk Handel, tiltraadtes
i Nov. s. A., og i Avg. 1634 holdt Gesandterne deres Indtog i
Moskov, hvor Tilladelsen til Gjennemrejse for en ny Sendefærd til
Persien ogsaa opnaaedes. 6. April 1635 kom de tilbage til Gottorp.
Under Forberedelserne til den nye Rejse til Østen sendtes O. til
Briissel, blev syg paa Hjemvejen, men kunde dog i Okt. 1635
indskibe sig i Travemiinde sammen med det øvrige Gesandtskab, der
atter lededes af Cruse og Brüggemann. Efter mange
Besværligheder naaede man til Rusland, og i Juni tiltraadtes Rejsen fra
Moskov til Persien. Vejen toges ad Volga fra Nischnij Novgorod
til Astrachan, der fra over det kaspiske Hav og endelig til Lands;
først i Avg. 1637 naaedes den persiske Hovedstad Ispahan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free