- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
336

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Nutzhorn, Carl Ludvig Vilhelm Rømer, f. 1828, Minister, Amtmand - v. Nutzhorn, Henning Frederik Feilberg, 1834-66, Filolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammesteds. Det Navn, han i disse Stillinger havde erhvervet sig som
en arbejdsom, indsigtsfuld og kundskabsrig Mand, bevirkede, at
Monrad ved Dannelsen af sit Ministerium 31. Dec. 1863 optog ham i dette
som Indenrigsminister; men af Misfornøjelse med
Vaabenstilstandsbetingelserne udtraadte han allerede 10. Maj 1864 af Ministeriet
og overtog paa ny sit Departementschefsembede. 1866 udnævntes han
til Amtmand over Thisted Amt, og 1868 indtraadte han som
Justitsminister i Frijs-Frijsenborgs Ministerium, men kunde trods den
Ihærdighed og Klarhed, hvormed han forsvarede sine Anskuelser i
Folketinget, intet væsentligt udrette over for denne Repræsentation,
naar undtages, at det ved klog Eftergivenhed i Spørgsmaalet om
Præsternes militære Tjenestetid lykkedes ham at faa Værnepligtsloven
gjennemført. Faa Dage efter Ministeriets Afgang 1870
udnævntes han til Amtmand over Vejle Amt, og i denne Stilling,
som han tidligere (i Vinteren 1861-62) midlertidig havde beklædt,
har han siden den Tid virket med en fra alle Sider anerkjendt og
paaskjønnet Dygtighed, Energi og Humanitet.

Ved Siden af sin egentlige Embedsgjerning har han i Aarenes
Løb beklædt forskjellige andre Stillinger. Saaledes var han 1859-62
Sekretær ved Landinspektør- og Landmaaler-Examenskommissionen;
1861 blev han Medlem af Kommissionen angaaende Islands
forfatningsmæssige Stilling; 1864 fik han Sæde i Kommissionen
angaaende de inkorporerede sønderjyske Distrikter, 1870 i
Kommissionen angaaende Provinskjøbstædernes Forhold; 1894 blev han
Kommissarius ved Vejle-Vandel Banen, 1895 ved Kolding-Egtved
Banen. 1859 udnævntes han til Kancelliraad, 1862 til Justitsraad
og senere s. A. til Etatsraad, men frasagde sig 1871 denne Titel.
1869 blev han Kommandør af 2. Grad af Danebrogsordenen, 1871
af 1. Grad. – 1873 ægtede han Emilie David, f. Aarestrup (f. 1. Sept.
1841), Datter af Stiftsfysikus Carl Ludvig Emil A. (I, 18) og tidligere
gift med Distriktslæge Vilhelm Julius D. (d. 1883), og døde 29. Okt. 1899.

Vejle Amts Folkeblad 31. Maj 1895.

G. Kringelbach.


v. Nutzhorn, Henning Frederik Feilberg, 1834-66, Filolog,
var en Broder til ovennævnte Højskolelærer B. C. Heinr. A. v. N. og
fødtes i Kjøbenhavn 15. Nov. 1834. Han gik i Metropolitanskolen fra
1844, tog Afgangsexamen 1851 og filosofisk Examen 1852; derefter
studerede han Filologi og tog 1858 den filologisk-historiske
Embedsexamen. 1856 blev han Alumnus og 1859 Inspector paa Elers’
Kollegium. Efter sin Embedsexamen virkede han i flere Aar som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free