Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Nostitz, Gottwald Adolf, 1691-1770, Officer - Nothold, -1134-, Biskop i Ribe - Noviomagus (ell. van Nijmegen), Poul, -1571, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Major, 1734 Oberstlieutenant, 1737 forsat til Marineregimentet, men
1738 ansat som Chef for Landkadetkompagniet, med hvilken Stilling
han fra 1740 forenede Posten som Overfører for Drabantgarden.
S. A. fik han Obersts Karakter, blev 1747 Chef for holstenske
Regiment, 1753 Kommandant i Glückstadt, 1754 Generalmajor, 1760
Generallieutenant. 1761 hvid Ridder. Han døde ugift i Glückstadt
18. Avg. 1770.
H. W. Harbou.
Nothold, –1134–, Biskop i Ribe, var oprindelig Kapellan
hos den sjællandske Stormand Peder Bodilsen (II, 458) og ses at
have været ivrig for de kirkelige Ideer, eftersom han nemlig fik
sin Herre til at iværksætte en Forfølgelse af de gifte Præster paa
Sjælland (1123). Da Ribebispen Thure var falden ved Fodevig
(1134), indsatte Erik Emune under et Ophold i Slesvig N. til hans
Efterfølger. I sin korte Bispetid maa N. have fortsat sin
Forgængers Værk, Opførelsen af Ribe Domkirke-, men først under
hans anden Efterfølger, Elias, fuldendtes Kirken.
Kinch, Ribe Bys Hist. I.
Hans Olrik.
Noviomagus (ell. van Nijmegen), Poul, –1571, Præst, var,
som hans Navn viser, en Nederlænder af Fødsel. Men vi vide
intet om ham, før han 1542 blev immatrikuleret i Wittenberg, hvor
han 1544 tog Magistergraden. Under sine Studeringer her blev
han nøje knyttet til Reformatorerne, hvis Anbefaling skaffede ham
Understøttelse af Kong Christian III og 1545 Ansættelse som tysk
Hofprædikant hos denne og senere tillige som Lærer for Kongens
Søn Magnus. I disse Egenskaber maatte han følge Hoffet og havde
derfor afvexlende Ophold i Kjøbenhavn, Nyborg og Kolding,
hvilket havde sine Besværligheder, da han var gift og havde sin gamle
Fader Thomas (f 31. Dec. 1558) hos sig. For øvrigt blev han mest
bekjendt ved sin Optræden over for de reformerte Flygtninger fra
England, der under Jan Laskis Ledelse havde søgt Tilflugt i
Danmark. Efter den nævnte Førers Ankomst til Koldinghus for at
søge Christian III’s Beskyttelse holdt N. nemlig en Prædiken, hvori
han saa skarpt advarede mod «Sakramenterere» og andre falske
Lærere, at han derved medvirkede til Kongens Beslutning om ikke
at optage de fremmede her i Landet, noget, der siden, særlig fra
reformert Side, blev lagt N. stærkt til Last. «Tempora nostra sunt
confessionis, non adulationis» sagde N. ved en saadan Lejlighed,
og af disse Ord lære vi hans Grundstemning at kjende. Det kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
