Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nissen, Georg Nicolaus, 1761-1826, Diplomat og Forfatter - Nissen, Hans, 1788-1857, slesvigsk Patriot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbage til Kjøbenhavn og blev Censor for de politiske Blade. 1810
udnævntes han til Etatsraad. Efter at han 1820 havde taget sin
Afsked, rejste han atter til Østerrig og blev der optaget i
Adelstanden. Han døde i Salzburg 24. Marts 1826. – N. var en Ven
af Kunsten og noget af en Skjønaand, han skrev baade danske og
tyske Smaadigte og var Forfatter til et dansk Skuespil: «Arist». I
Wien giftede han sig 1809 med Mozarts Enke, Maria Constanze
Cæcilia Josepha Johanna Aloisia f. Weber, hvis Bekjendtskab han
havde gjort i 1797, og hvem han havde ydet sin Bistand ved
Ordningen af hendes Formuesforhold og øvrige Anliggender. Til Minde
om den store Komponist samlede han, især efter at han havde
trukket sig tilbage fra sin Embedsvirksomhed, Stof til en
Mozart-Biografi, som han imidlertid ikke naaede at faa fuldført. Hans
«Biographie W. A. Mozarts» blev udgivet 1828 af hans efterlevende
Hustru. Denne, der var et Aar yngre end N., døde i Salzburg
6. Marts 1842.
Erslew, Forf. Lex.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1827 S. 34.
Allg. Deutsche Biographie XXIII.
O. Jahn, W. A. Mozart, 3. Aufl., II, 684.
V. C. Ravn.
<B>Nissen, Hans,</b> 1788-1857, slesvigsk Patriot, var født 18. Dec.
1788 paa sin Fædrenegaard i Hammelev (døbt med Tilnavnet Søndergaard,
hvilket han dog aldrig brugte) som Søn af Gaardmand Jørgen
N. (f. 1. Maj 1758 d. 13. April 1827) og Kirstine Hansdatter (f. 22. Okt.
1763 d. 19. Marts 1831). 1814 overtog han Gaarden og udnævntes
s. A. til Sandemand i Gram Herred. Tiderne vare vanskelige,
tilmed da han havde stor Gjæld til sine Søskende, men ved Kraft,
Klogskab og Dygtighed, navnlig som Hesteopdrætter, lykkedes det
ham at holde sig ved Gaarden, medens mange indtil da velstaaende
Bønder bragtes til Bettelstaven. Den Tidsperiodes stærke legemlige
og aandelige Anstrængelser gave ham det ejendommelige Alvorspræg,
han bevarede gjennem hele Livet. Som Sandemand vandt han
hurtig stor Anseelse ikke alene hos Bønderne, men ogsaa hos
Embedsmændene, der nærede Respekt for hans Skarpsindighed og
ubestikkelige Retfærdighedsfølelse. Og dog var han disse sidstes
erklærede Modstander. Den tysktalende Embedsstand havde aldrig
været yndet i den danske Del af Slesvig, og da den ved
Stændernes Indførelse ogsaa vilde kapre Stænderpladserne, mødte den
i det nordlige Slesvig en kraftig Modstand hos Bønderne. Den
viste sig strax ved det første Stændervalg 1836, da N. satte Nis
Lorenzens Valg igjennem imod en Kammerjunker Krogh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
