Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Morten Christian, 1835-91, Højskolemand og Filanthrop - Nielsen, Nicolai (døbt Niels), 1777-1854, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Eleverne, som søgte til Hindholm i et stigende Antal, indtil
dette i hans sidste Aar dalede noget af politiske Grunde. N. var
en ypperlig Folketaler og derfor meget søgt som Foredragsholder
ved Møder og i Foreninger; hans Tale fængslede ved Liv og
Humor, men var samtidig præget af dyb Alvor. I den politiske
Strid stillede han sig paa Højres Side og søgte Valg til Folketinget
i Fuglebjærgkredsen, men uden Held. For Afholdsbevægelsen var
han i sine sidste Aar en ivrig Talsmand. Af hans litterære
Virksomhed kan foruden en Mængde Bladartikler nævnes
Maanedsskriftet «Hindholm» (1863-80), i hvilket han behandlede sociale
Spørgsmaal jævnsides filanthropiske og pædagogiske, og «Holsteinsminde,
filanthropiske Meddelelsen) (1876). Efter hans Aandsretning
laa det nær for ham at ty til Englands og Amerikas Litteratur i
de Spørgsmaal, der interesserede ham; bl. a. oversatte han W. E.
Channing: «Om Dannelse og Selvopdragelse» (1866), der udkom i
flere Oplag. – 6. Okt. 1863 ægtede han Laura Vilhelmine Marie
Stallknecht (f. 28. April 1840), Datter af Mægler i Kjøbenhavn
Gotfried S. og Johanne f. Haagen.
Joakim Larsen.
Nielsen, Nicolai (døbt Niels), 1777-1854, Præst,
var født 3. Marts 1777 i Bolbro ved Odense. Faderen, Rasmus N., var
Smed; Moderen hed Kirsten Andersdatter. Han blev Student fra
Odense Skole 1796, var efter Examen phil. Huslærer til 1800, da
han i Kjøbenhavn begyndte paa Theologien. Da Krigen udbrød
1801, fik han Ansættelse som «litterær Bestyrer ved Kysttelegrafen».
Da denne Post blev nedlagt, fik han 120 Rdl. aarlig i Vartpenge
og blev saaledes i Stand til at tage theologisk Examen 1804. Han
blev atter Huslærer, men snart drev «en besynderlig Lyst til at se
Polaregnene» ham til at søge Vardø Sognekald, som han fik 1807.
Her var Præstegaard en ødelagt, og som Ungkarl fik han da Plads
i Kommandantboligen, der stod ledig. Embedet gav saa lidet
Arbejde, at han maatte give Undervisning i Almueskolen for at faa
Tiden til at gaa. Da han 1809 blev gift, maatte han have en
Bolig, men det viste sig umuligt at faa nogen, og han maatte da
1810 forlade Vardø og bosætte sig i Throndhjem, hvor han fik
Vartpenge, indtil en Præstebolig kunde bygges. Han slap imidlertid
at vente saa længe og blev 1812 udnævnt til Sognepræst i Ydre
Holmedal. I dette haarde Embede fik han stor Anseelse og blev
1814 sendt som Repræsentant for Nordre Bergenhus Amt til
Rigsforsamlingen paa Ejdsvold. Her hørte han til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
