- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
243

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Jens, 1538-1600, Biskop, Forfatter - Nielsen, Jens Peter Zakarias, f. 1844, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Derhos har han udgivet 3 Ligprædikener, theologiske Betragtninger,
et Skrift om den Komet, som viste sig 1577, osv. Af større
Vigtighed for Nutiden ere imidlertid de Skrifter og Optegnelser, som han
efterlod utrykte, og som først i vor Tid ere offentliggjorte. Hertil
høre de udførlige Efterretninger om hans eget Liv og hans Familie,
en Række Dagbogsnotitser, begyndte allerede 1562 under hans
Studieophold i Kjøbenhavn, en kortfattet Udsigt over hans samtlige
Visitatsrejser, Underretning om alle Kirker i hans Stifter osv. Man
har fra hans Haand end videre Afskrift af det senere tabte
Sagahaandskrift Jofraskinna og af forskjellige gamle kronologiske
Samlinger. Et Kildeskrift af fremragende Betydning er de
Dagbogsoptegnelser om sine Visitatsrejser, som han lod nedskrive i Aarene
1593-97; de bleve under hans daglige Kontrol førte i Pennen af
Studenten Oluf Børgesen (senere Sognepræst i Urskog), der
ledsagede ham paa alle disse Rejser. Til Norges Kirkehistorie,
Topografien, Personalhistorien og til Kundskaben om Præsternes og
Almuens Levevis indeholde disse paalidelige og meget udførlige
Optegnelser et Materiale, som længe har været benyttet af de
norske Historikere, men endnu ikke er udtømt.

Biskop J. N.s Visitatsbøger og Reiseoptegnelser, udg. af Y. Nielsen (Kra.1885).
(Norsk) Hist. Tidsskr. 2. R. VI, 306 ff.; 3. R. II, 141 ff.

A. E. Erichsen.


Nielsen, Jens Peter Zakarias, f. 1844, Forfatter. Zak. N.
er født 5. Juni 1844 i Øster Stillinge ved Slagelse som Søn af
Smed Niels Henrik Rasmussen og Olavia Mathea f. Storm.
Gjennem Moderen fik han allerede som Barn Kjærlighed til Digtning,
og hans Sans for Naturen var ualmindelig tidlig vakt, men ved
Siden heraf var han en kjærnesund Dreng, der smeddede og
snedkrede, lærte sig selv at spille paa Fløjte, Klarinet og Violin og
levede et rigtigt Friluftsliv. Fra han omtrent kunde begynde at
skjønne, stod hans Hu til at blive Lærer, og da han efter Udgangen
af Landsbyskolen var bleven konfirmeret, kom han snart (1860) paa
Jonstrup Seminarium, hvorfra han 1863 dimitteredes. S. A. blev
han Huslærer paa Herregaarden Charlottedal ved Slagelse og Aaret
efter Lærer i Nejlinge og Organist ved Helsinge og Valby Kirker
i Frederiksborg Amt, hvor han havde god Lejlighed til at omgaas
de gamle Kulsvieres Ætlinger, hvad hans Roman «Kulsviere» da
ogsaa tydelig nok vidner om. 1868 forflyttedes han til Herstedvester,
og det Bekjendtskab, han her stiftede med Kaalund, der jo
var Overlærer paa Vridsløselille, og Christian Richardt, som den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free