- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
232

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Hans, 1771-1842, opvakt Lægmand - Nielsen, Hans Andreas, f. 1850, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bekæmpelse af Balles Lærebog. Han var den Gang, paavirket af
nogle Kvinder, kommet ind i en temmelig sværmerisk Tankegang,
saaledes at han f. Ex. forlod Byens Smedje og byggede sig en ny
i sin Have, fordi han ikke vilde arbejde for Verdens Børn. Han
laa længe i Strid med sin Sognepræst, J. Kiær, der til sidst
beskyldte ham og hans Tilhængere for «ligesom Jannes og Jambres
at stride mod den Helligaand og modsætte sig Guds Evangelium».
N. blev ikke Svar skyldig, han kaldte Kiær en «Djævelens Præst»
og en Tyv og Morder, hvad han mente sig berettiget til efter Joh.
10, 1. Heraf opstod der en Retssag, og 1817 blev N. ved
Højesteret dømt til et Aars Tugthus. Han afsonede sin Straf i Viborg,
hvor han dog «ligesom Joseph» havde langt mere Frihed og blev
bedre behandlet end de andre Fanger. – Da han var hjemkommet,
begyndte man at udpante ham og hans Meningsfæller for
Skolemulkter, fordi de ikke vilde lade deres Børn søge Skolerne.
Sognefogeden erklærede, at han vilde udpante N. «til den sidste Fjer»,
og i Virkeligheden var det ogsaa forholdsvis betydelige Summer,
for hvilke der blev pantet; men det skal have været vanskeligt at
faa nogen til at byde ved Avktionerne. 1819 bemyndigedes
Skoledirektionen til at tage Børnene fra N. og andre og foranstalte dem
underviste efter Loven, men heraf blev der intet, og da Kiær s. A.
nedlagde sit Embede, indtraadte der fredeligere Forhold. N., der
synes at have frigjort sig fra Sværmeriet, døde 14. Sept. 1842. Han
nød da megen Anseelse i de opvakte Kredse, hvor det endnu
regnes for en Ære at nedstamme fra ham. Han var gift med
Susanne Mikkelsdatter (d. 1852).

L. Koch.


Nielsen, Hans Andreas, f. 1850, Læge. N. er en Søn af
Kroejer, Postexpeditør Tobias N. og Christiane Charlotte Sophie
f. Godskesen og fødtes i Skjærbæk ved Tønder 27. Okt. 1850.
Dimitteret fra Herlufsholm Skole 1870 tog han Lægeexamen 1877,
fungerede som Kandidat ved Kommunehospitalet, nedsatte sig 1878
som Læge i Søndersø ved Odense og kastede sig samtidig over
bakteriologiske Studier; 1883 foretog han en Studierejse til Berlin.
1885 flyttede han til Kjøbenhavn, hvor han 1890 erhvervede sig
Doktorgraden og har virket som praktiserende Læge, fra 1887 tillige
som Kredslæge, fra 1893 som midlertidig Docent i Hygiejne ved
Universitetet. Ogsaa i de senere Aar har han foretaget Studierejser.
Baade i sin Disputats og i talrige andre, i Fagtidsskrifter trykte
Afhandlinger har han behandlet hygiejniske Spørgsmaal, navnlig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free