- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
228

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Fredrik Kristian, f. 1846, Kirkehistoriker - Nielsen, Friederich Carl Emil, 1769-1851, Veterinær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Smaaskrifter til Oplysning for Kristne» I-X (1886-96), udgiver
«Kirkelexikon for Norden» (1896 ff.) og er Medarbejder ved 2. og
3. Udgave af Herzogs «Realencyklopädie fur protest. Theologie u.
Kirche». I 1886 og 1890 var han paa Studierejser i Italien og
Frankrig. 1893 deltog han i Bedømmelsen af Konkurrenterne til
et theologisk Professorat ved Lunds Universitet, 1897 havde han et
lignende Hverv ved Christianias Universitet, hvor han samtidig
holdt Forelæsninger, og 1898 ved Universitetet i Upsala.

N. ægtede 23. April 1874 Cathrine Marie Magdalene Groth,
Datter af Kapitajnlieutenant i Flaaden E. P. C. M. G. og M. M.
f. Boye.

Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. Doktorer.

L. Moltesen.


Nielsen, Friederich Carl Emil, 1769-1851, Veterinær, blev
født 28. Jan. 1769 paa Augustenborg som Søn af Stutmester paa
Frederiksborg Nicolai N. og Friderike Henriette N. Han blev
Student 1787, tog 2. Examen og 1790 Dyrlægeexamen; blev derefter
ansat ved Frederiksborg Stutteri og foretog i de følgende Aar flere
Rejser, saaledes i 1791 til Trakehnen og 1796 sammen med sin
Svoger Erik Viborg til Tyskland, Polen og Moldau for at kjøbe
vilde Heste til Stutteriet. Efter Faderens Død 1798 blev N. hans
Eftermand som Stutmester, og i denne Stilling virkede han til 1833.
I dette Aar søgte han Afsked – uden Tvivl paa Grund af den
Betænkning, der blev afgivet af en Kommission, som Aaret før var
nedsat for at overveje Midlerne til at raade Bod paa Stutteriets
Forfald; man besluttede nemlig nu at foretage en betydelig
Reduktion og Omordning af dette. N. var, ligesom hans Fader,
anset for en særdeles dygtig Stutterimand, og den Tilbagegang,
der fandt Sted i Stutteriet under hans Embedstid, synes kun i
ringe Grad at kunne lægges ham til Last. – Han har skrevet
nogle Beretninger om Stutterier i Udlandet og en om Frugtbarheden
i Frederiksborg Stutteri. Ogsaa om Kvægavl skrev han lidt, navnlig
for at anbefale Indførelsen af Schweitser- og Tyrolerkvæg i
Danmark. 1812 fik han Justitsraads Rang. Efter sin Afsked boede
han ved Kollekolle, hvor han døde 20. Dec. 1851. – 1794 havde
han ægtet Petrine Sophie Lakier (f. 1771 d. 1846), Datter af Præsten
P. B. L. i Ramløse.

Erslew, Forf. Lex.

B. Bang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free