Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Frederik, 1809-67, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nielsen, Frederik, 1809—67, Præst, Søn af Chr. N., første
Kammertjener hos Frederik VI (f 1835), og Caroline Augustine f.
Friedemann, er født i Kjøbenhavn 16. Juli 1809, blev Student fra
Borgerdydskolen i Kjøbenhavn 1827 og tog theologisk
Embedsexamen 1831. Aaret efter blev han Adjunkt i Herlufsholm, men
da G. A. Dichman (IV, 259) blev Rektor 1833, opstod der et
ubehageligt Forhold mellem ham og hans tidligere Kolleger, og N.
tog s. A. sin Afsked. Han privatiserede derefter i Kjøbenhavn,
hvor han 1836 disputerede for den theologiske Licentiatgrad, og
s. A. udnævntes han til Sognepræst for Jebjærg og Lyby i Viborg
Stift. 1843 blev han Forstander for Lyngby Seminarium og
Sognepræst for Lyngby og Albøge. Han udnævntes 1848 til Medlem af
den Forsamling af «erfarne Mænd», der aldrig blev indkaldt, men
som kongevalgt deltog han i den sidste nørrejyske Stænderforsamling.
1851 fik han Titel af Professor. 1856 forflyttedes han til
Torkildstrup-Lillebrænde paa Falster, hvor han 1860 tillige blev
Stiftsprovst. Han valgtes til Landstingsmand for Maribo Amt 1859
og mødte i de 3 følgende Rigsdagssamlinger. 1863 forflyttedes
han til Toreby paa Laaland, hvor han døde 9. Sept. 1867. —
Han ægtede 1838 Helene Kirstine Hansine Perch (f. 1818), Datter
af Grosserer Niels Brock P.
N. var i alle sine Stillinger en med rette højt anset Præst
med flere theologiske Kundskaber end de fleste. Som mange af
hans samtidige havde han modtaget stærk Paavirkning af
Schleiermacher, og han kunde ved Landemoder og Konventer med stor
Klarhed udvikle sine Anskuelser, men med Undtagelse af sin
Disputats om den Betydning, den gamle Kirke tillagde Daaben, er han
ikke optraadt som theologisk Forfatter. Derimod har han oftere
deltaget i Forhandlinger om Skolevæsenet, og i Lyngby, hvis
Seminarium han skildrede i et udførligt Skrift (1851), skrev han 1858
«Sjæle- og Tænkelære i almenfattelig Fremstilling», der brugtes som
Lærebog paa Seminarierne og 1887 udkom i 5. Oplag. Det er et
lille Skrift (6 Ark), hvori han væsentligst støtter sig til Mynster og
Sibbern, men hans Fremstilling er som altid klar og let fattelig.
I Anledning af Rigsdags forhandlinger om Præsternes Lønning skrev
han 1862 «Om den danske Folkekirkes Ejendomsret til Sognekaldenes
Gods og Tiender». I Overensstemmelse med H. N. Clausen
forsvarede han denne Ret, som han tillagde Kirken i sin Helhed,
ikke de enkelte Embeder. Men det lykkedes ham ikke at komme
til noget overbevisende Resultat, væsentlig fordi han tillige vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
