- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
189

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neve, Johan, - 1718, Kollegiedeputeret - Neve, Peter, o. 1684-1740, Stiftamtmand - Nickolin, Agathon Stenersen, f. 1826, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved det gottorpske Hof, hvor han skulde arbejde paa en
Tilnærmelse til Hertugen fra dansk Side. Han forhandlede med Gørtz
om Frakturstriden og afsluttede 30. April 1712 med Gehejmeraad
Th. B. v. Jessen (VIII, 488) den saakaldte Rensborger-Fortolkningsreces.
N. døde 23. Dec. 1718. Han var 3 Gange gift: 1. med
Dorothea Hedevig Wilhelm, med hvem han havde Sønnen Peter
(s. ndfr.), 2. med Anna Holm og 3. med Magdalene, Datter af
Niels Nielsen Berg og Enke efter Niels Madsen Norup, med hvem
hun havde Datteren Maren Norup, der ægtede nys nævnte Peter
Neve.

Louis Bobé.


Neve, Peter, o.1684-1740, Stiftamtmand, Søn af ovennævnte
Etatsraad Johan N., blev Student 1701, Kancellist og Kopist i tyske
Kancelli 1710, Sekretær sammesteds 1712, Kancelliraad sammesteds
1716, Justitsraad 1718, Kancelliforvalter i danske Kancelli 1720,
Maitre des requétes i Jan. 1728 og i April s. A. Etatsraad. 1730
fik han, uagtet han ikke skal have været velset af Kong Christian VI,
det netop oprettede Embede som Gehejmeexpeditionssekretær, der
atter nedlagdes ved hans Afgang; som saadan havde han bl. a. at
parafere alle fra Kongen udgaaende Breve. 1731 blev han nobiliteret
og udnævntes 1735 til Stiftamtmand i Laaland og Falsters Stift,
hvorfra han 1737 forflyttedes i samme Egenskab til Christiania, hvor
han allerede afgik ved Døden i Jan. 1740, 56 Aar og 8 Dage
gammel. N. blev 30. Nov. 1713 gift med Maren Norup, Enke efter
en formuende Handelsmand paa Bragernæs, Niels Pedersen Moss
(f 1709). Hun flyttede efter N.s Død tilbage til Nykjøbing paa
Falster, hvor hun afgik ved Døden 20. Avg. 1757 og efterlod
anselige Midler, hvoriblandt Færder Fyr i Christianiafjorden. Med
Sønnen Major Johan N. (f. 1714 d. 1780) uddøde igjen den adlede
Slægt.

Meddel. fra Gehejmearkivet 1886-88, S. 120.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. III, 48 ff.
Giessing, Jubel-Lærere III, 257.
Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-1814 II, 20.
A. Collett, Fam. Elieson S. 5 f.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Nickolin, Agathon Stenersen, f. 1826, Officer. N. blev født
i Store Heddinge 27. Nov. 1826 og er en Søn af Major Herman N.
(d. 31. Okt. 1852) og Karen Sophie f. Hauberg. Han blev Landkadet
1839, Sekondlieutenant 1844 (med Aldersorden fra 1843) og ansattes
1845 ved 7. Bataillon, med hvilken han som Adjudant deltog i
Treaarskrigen og var med i de fleste Fægtninger og Slag. I 1849

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free