Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nellemann, Johannes Magnus Valdemar, f. 1831, Minister, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henledede snart Opmærksomheden paa ham som en lovende
politisk Kraft. 26. Sept. 1870 indtraadte han i det politiske Liv. Ved
et Suppleringsvalg i Kjøbenhavn til Besættelse af de ved Orla
Lehmanns Død og C. G. N. Davids Tilbagetræden ledige Pladser
i Landstinget faldt et af Valgene paa N., og dette Mandat er
siden stadig fornyet. Paa dette Tidspunkt stod det saglige Arbejde
endnu i forreste Linje, samtidig med at den konstitutionelle Strids
Forpostfægtninger udkæmpedes. N. blev hurtig en virksom
Deltager i Landstingets Arbejde i begge Retninger. Han var
Ordfører ved Behandlingen af vigtige Lovforslag (saaledes Konkursloven
og Skifteloven), og under Adresseforhandlingerne i 1873 var det
ligeledes overdraget ham at give Landstingets Anskuelser Udtryk.
N. var i disse Aar Medlem af Landstingets saakaldte Mellemparti,
der bestod af Højre undtagen Godsejerne. Han var her som saa
ofte senere Mægleren mellem divergerende Anskuelser og beredte
Jordbunden for den senere faste Sammenslutning af hele
Landstingets Højre. Under Finanslovsforhandlingerne i Fællesudvalget i
1875, af hvilke Ministeriet Fonnesbechs Fald fremgik, hørte han
til det Mindretal, der støttede Ministeriet.
Da Estrup dannede Ministeriet af n. Juni 1875, var N.s
Indtræden en af de Forudsætninger, paa hvilke han lagde væsentlig
Vægt. N. overtog Portefeuillerne som Justitsminister og Minister
for Island og beholdt dem i 21 Aar, 2 Aar ud over Ministeriet
Estrups Levetid. Estrup og N. supplerede paa en sjælden
fuldkommen Maade hinanden. Der har maaske været Medlemmer af
Kabinettet, der i højere Grad end N. havde de samme politiske
Fortrin som Konsejlspræsidenten selv, men der var intet Medlem, der
tilnærmelsesvis i samme Grad som N. havde netop de Evner, som
Konsejlspræsidenten trængte til at have ved sin Side for at
fuldstændiggjøre Ministeriets Styrke. Estrup har ved en Lejlighed betegnet
N. som «Ministeriets juridiske Samvittighed». Dette er i kort
Begreb Sandheden og dog ikke hele Sandheden. N. tør sikkert
siges ikke blot at have været Ministeriets Vagt i den Retning, paa
hvilken den anvendte Betegnelse fortrinsvis henleder Opmærksomheden,
men tillige at have været Kabinettets statsretlige Tanke og
dets politiske Pen. Under de talrige Forviklinger, som
Forfatningskonflikten i henimod 20 Aar frembød, har N.s kyndige og
frugtbare Intelligens utvivlsomt hyppig paapeget ikke blot den Grænse,
som maatte overholdes, men ogsaa, hvor den rette Vej inden for
denne Grænse gik. Og en stor Del af de vigtigste politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
