- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
164

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neergaard, Johan Valdemar, 1810-79, Officer, Krigsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dennes Forhandlinger med Forbundskommissæren i Kiel. I 1853
blev han Chef for 3. Jægerkorps (den senere 19. Bataillon), som
han dannede til en Mønsterafdeling. Selv en dygtig og intelligent
Officer fulgte han med Omhu Krigskunstens Udvikling, navnlig i
den preussiske Hær, og det gode omplantede han. En gjennemgaaende
Forandring i Forposttjenesten skyldtes saaledes en af ham
udgiven Piecer «Mit Forpostsystem» (1863), og ved ham fandt ogsaa
de Helldorfske Fægtningsregler Indgang i vor Hær. Det Ry, hans
Afdeling stod i, var sikkert en medvirkende Grund til, at Kronprins
Frederik i 1861 blev ansat ved 19. Bataillon. Da Hæren mobiliseredes
i 1863, fik N., der i 1860 havde erholdt Obersts Karakter,
Kommandoen over 9. Brigade, der først var i Holsten, senere ved
Danevirke. Under Tilbagetoget der fra fik han, da General
Steinmann var bleven saaret ved Sankelmark, Kommandoen over 3.
Division, som han førte til Fredericia, hvor han afløstes af General
Wilster; men da denne saaredes 8. Marts, overtog han paa ny
Kommandoen til 24. Marts, da han atter blev Chef for 9. Brigade,
som han ved Fredericias Rømning førte til Fyn og der fra til
Jylland.

Efter Krigen vendte N. tilbage til Nyborg som Chef for
19. Bataillon, blev i Dec. 1864 Chef for 5. Infanteribrigade og det
følgende Aar Generalmajor samt udnævntes 6. Nov. 1865 til
Krigsminister. Det var vanskelige Tider; Rigsraadet vilde formindske
Forsvarsudgifterne ved at reducere Hæren paa Finansloven. N.
kæmpede imod efter bedste Evne, men han var ingen Parlamentariker
og søgte derfor efter andre Veje for at sætte sin Mening
igjennem. Der nedsattes derfor i 1866 en blandet Kommission,
der skulde fremsætte Forslag om Hærens og Forsvarets Ordning.
Efter at den havde endt sine Arbejder, gjaldt det imidlertid om at
faa Rigsdagen til at benytte det givne Grundlag til Vedtagelsen af
de endelige Love, hvortil der udkrævedes en Krigsminister, som
forstod at forhandle med Rigsdagen, hvorfor N. 29. Sept. 1866
maatte vige Pladsen for General Raasløff. Det følgende Aar, da
Hærloven var gjennemført, udnævntes N. til General og Chef for
2. sjællandske Brigade, som han beholdt, indtil han i 1877 paa
Grund af tiltagende Øjensvaghed blev sat uden for Nummer, kort
efter at Kongen havde hædret ham med Storkorset
(Kommandørkorset havde han faaet 1862).

N., som efter General de Jonquiéres (VIII, 530) overtog
Formandskabet for Skytteforeningerne, døde i Kjøbenhavn 9. Juli 1879.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free