- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
157

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neergaard, Jens Veibel, 1775-1864, Veterinær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Veterinærvidenskab. Faderen tillod ham selvfølgelig højst
ugjærne denne Beskæftigelse med «Rakkeriet paa Christianshavn»
og forlangte, at han i alt Fald skulde tage dansk-juridisk Examen,
som han ogsaa bestod 1797. Veterinærstudiet fængslede ham
imidlertid mere og mere; Abildgaard tog sig med faderlig Velvilje af
ham og benyttede ham snart som Hjælpelærer ved Skolen.
Samtidig studerede han Medicin, særlig Anatomi. Ogsaa paa
Veterinærskolen var det navnlig den komparative Anatomi og Hestens
Exteriør, der tiltrak ham; i det sidste Fag opnaaede han en særlig
grundig Indsigt derved, at han i flere Aar med Iver dyrkede
Ridekunsten. Kort efter Abildgaards Død blev han i April 1801
udnævnt til 2. Lærer ved Veterinærskolen, men han maatte allerede
i Juni 1803 fratræde denne Stilling paa Grund af det yderst spændte
Forhold, der udviklede sig mellem ham og Skolens Forstander, Erik
Viborg. I sin Avtobiografi, udgivet 1844, giver N. en udførlig og
livfuld Fremstilling af sit Forhold til de 2 betydelige Mænd, der
fik en afgjørende Indflydelse paa hans Skæbne. Af Abildgaard er
Skildringen yderst sympathetisk, men lige saa intenst er det Had,
han bevarede til Viborg, som den Gang var død for over 20 Aar
siden. Medens Abildgaard levede, synes Forholdet mellem N. og
Viborg at have været ret godt, i Begyndelsen endog ret hjærteligt,
men da de skulde virke sammen alene, blev det snart uholdbart,
og til sidst kom det til skandaløse Optrin, der nødvendiggjorde en
Aforydelse. Det er næppe muligt nu til fulde at oplyse Sagens
Sammenhæng, men meget tyder paa, at Hovedskylden har været
Viborgs, om end N.s yderst heftige Temperament og hensynsløse
Udtryksmaade utvivlsomt have spillet en væsentlig Rolle. Viborg
indgav en Klage til Skolens Direktion; der nedsattes en
Undersøgelseskommission, hvis Resultat blev, at N: frifandtes for de
rejste Beskyldninger, men entledigedes fra sit Embede; der blev
imidlertid givet ham Understøttelse til en 3aarig Studierejse i
Udlandet og lovet ham Vartpenge ved hans Hjemkomst.

I Okt. 1803 drog han til Gøttingen, hvor han i April 1804
tog Lægeexamen og i Sept. s. A. med megen Hæder den
medicinske Doktorgrad for et komparativt anatomisk Arbejde. I
Gøttingen forblev han endnu et Aar og drev forskjellige Studier, dog
navnlig af komparativ Anatomi og Fysiologi under Vejledning af
den højt ansete Blumenbach. Samtidig holdt han Forelæsninger
ved Universitetet og indrettede sig en Sygestald i Byen. Han
vandt saa megen Paaskjønnelse, at Universitetet tilbød ham en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free