Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nansen, Hans, 1598-1667, Borgmester og Præsident
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for ham, var bygget baade paa Selvsyn og paa ikke ringe
Læsning; dens Sprog var ikke helt igjennem lige godt, men der var
adskillige Partier i den, som vidnede om klar Opfattelse og om
Evne til at give tydelige Billeder og til at sætte sig i umiddelbar,
nøje Forbindelse med Læseren, en Evne, der var i Slægt med
den Veltalenhed, som hans Fremtid skulde vise at han var i
Besiddelse af. Skriftet udkom i flere Oplag, forsynet med en
Kronologi, blev Folkelæsning og udbredte Kjendskabet til hans Navn.
For hele den hidtil behandlede Tids Vedkommende kjende
vi intet til H. N.s politiske Anskuelser, og det er kun ved en
Tilbageslutning fra hans følgende Gjerning, at vi maa formode, at
han allerede da har været i Opposition til Adelen. Paa
Stændermøderne 1648 og 1650 var han imellem Kjøbenhavns
befuldmægtigede, men hans Person træder ikke frem- dog er det næppe for
dristigt at antage, at han 1650 har sympathiseret med Kjøbstædernes
af Frederik III velsete Anerkjendelse af Prins Christians Arveret til
Norge. Derimod se vi ham i Nov. s. A. i Spidsen for Magistraten,
da denne traadte i Skranken for Klagerne fra Kjøbenhavns
Borgerskab over den paalagte Accise som et Indgreb i dets Privilegier
og som en Begunstigelse af Adelen til Skade for Borgerne; efter
Rigsraadets Beslutning maatte han finde sig i at gjøre en
Undskyldning for Klagerne, men visse Lempelser vare dog opnaaede.
Derefter gaar en rum Tid, hvor vi kun høre lidet til H. N.,
bortset fra at han 1653 blev Parthaver i et afrikansk Handelskompagni,
der dog ikke kom til at spille nogen Rolle. End ikke, da der i
Foraaret 1658 rørte sig en stærk Bevægelse inden for Kjøbenhavns
Borgerskab, som affødte Fordringer, der i det væsentlige opfyldtes
lidt over 2 Aar senere, kunne vi værdsætte hans personlige Part i
de skete Skridt. Det blev først, da de for Hovedstadens og hele
Rigets Skæbne saa betydningsfulde Begivenheder toge deres
Begyndelse i Avg. 1658, at hans Navn bliver uudslettelig knyttet til, hvad
der foregik.
Paa det Møde, som 9. Avg. afholdtes paa Kjøbenhavns Slot
mellem Kongen og Rigshofmesteren Joachim Gersdorff paa den ene
Side og Repræsentanter for Hovedstadens forskjellige Stænder paa
den anden Side, og hvor Opgaven var at enes om Forholdsregler
mod den Fjende, der 2 Dage i Forvejen havde brudt Freden og
var landet i Korsør, førte H. N. Ordet paa Borgerskabets Vegne,
og sikkert har hans Røst hævet sig kraftig til Løfte om Forsvar til
det yderste og ubrødelig Troskab mod Kongen. Men vi tør ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
