Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Møsting, Johan Sigismund, 1759-1843, Gehejmestatsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betalingsmiddel, da dette vilde have stridt mod den nye Rigsbanks
Seddelmonopol. Komitésedlerne faldt imidlertid i Kurs, og man
øvede det yderste Tryk paa Staten, for at den skulde modtage
dem i Betaling for Skatter. Paa forskjellige Maader søgte Regeringen
at imødegaa Sedlernes synkende Kurs, men til det foreslaaede Middel
vilde den ikke gribe, da Rigsbankfundatsen udtrykkelig tilsagde
Banken, at kun dennes Sedler skulde modtages i de kongelige Kasser.
Denne Optræden fra Regeringens Side bør erindres, fordi den
var typisk for M.s hele Finansregimente, hvis højeste Ære er en
ubrødelig Fastholden ved Bankfundatsen, en bevidst Opofrelse af
alle underordnede Interesser for Bank- og Pengevæsenets
Stabilisering, dermed i Virkeligheden for Tilvejebringelsen af det
Grundlag, Statens og Samfundets økonomiske Liv siden da saa sikkert
har kunnet føres paa. – Karakteristisk er det da ogsaa, at da
i Slutningen af 1820erne endog en Mand som Jonas Collin ønskede
Kjøbenhavns Sparekasse bragt ind under Statens Bestyrelse,
modsatte M. sig det med den største Energi og hindrede det. Statens
Finansvæsen for sig, Almenhedens Penge- og Bankvæsen for sig,
dette heldbringende Princip fraveg han ikke.
Imidlertid kan der næppe være Tvivl om, at M. i sin Iver
for at støtte Rigs (National) banken er gaaet en Del videre end
nødvendigt. Medens nemlig den usigelige Forvirring, Statens tidligere
Seddeludstedelse og den hele Bankmisére havde skabt, havde
efterladt hos ham og andre en saadan Skræk for Gjentagelse heraf, at
han fik taget de alvorligste Forholdsregler derimod, medens end
videre det samme gjaldt Statens direkte Deltagelse i
Børsspekulationer – da Kongen i 1820erne paa ny vilde lade sig lede ind
paa sligt, fik M. kun dette standset ved Ord som: «Maa det være
mig tilladt at afgive Sagen til Statsgjældsdirektionen, der da maa
besørge Udførelsen og føre den fornødne Kontrol, saa vidt en
saadan er mulig» –, saa viste han sig i øvrigt ingenlunde som
nogen overlegen Finanschef. Man kan naturligvis langtfra lægge
de Fejl, der bleve begaaede, ene paa hans Skuldre, men i den
Stilling, han beklædte, maa han dog bære Hovedansvaret, saa
meget mere som han i vigtige Sager afgav udførlige personlige
Vota, og som han havde en meget betydelig Indflydelse hos
Kongen. – For Bankens Vedkommende kan det nævnes, at dens
Oktroi 1818 var unødigt Hastværksarbejde og i flere Henseender
bar Mærker deraf, og at Banklaanet 1820 gav den alt for store
Begunstigelser. De store Statslaan, der afsluttedes i 1820erne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
