Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møllmann, Bernhard, 1702-78, Historiker, Bibliothekar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var 19 Aar gammel. Efter et Par mislykkede Forsøg paa at blive
valgt til Præst vendte han sin Fødeby Ryggen og rejste 1731 til
Kjøbenhavn for at slaa ind paa en anden Livsbane. Her fandt
han en Beskytter i Hans Gram, der ansatte ham ved det kongl.
Bibliothek. En af ham skreven Katalog over Bibliotheket i 11
Foliobind og en Fortegnelse over det gottorpske Bibliotheks
Haandskrifter vidne om hans Flid i disse Aar. Ogsaa et offentligt
Vidnesbyrd om sin ualmindelige Flid fik han Lejlighed til at aflægge,
da han 1740 for at opnaa det efter A. Hojer ledige juridiske
Professorat som Konkurrenceafhandling udgav et Skrift om tysk
Lensret, hvis historiske Lærdom forbavsede alle, men som af de
sagkyndige dog ikke sattes højt som Prøve paa juridisk Indsigt.
Udfaldet af Konkurrencen blev da ogsaa det, at Kofod Ancher sejrede,
men samtidig med ham (1741) ansattes ogsaa 2 af hans Medbejlere
ved Universitetet, nemlig H. Stampe og M., den sidste som
Professor i Fædrelandets Oldkyndighed (med en Løn af 100 Rdl., som
Ancher maatte udrede). 1742 tog M. baade Magistergraden og
den juridiske Doktorgrad, 1748 efterfulgte han Gram som
Bibliothekar ved det kongl. Bibliothek, 1754 blev han tillige Professor i
Historie og Geografi efter Holberg, for hvem han hidtil havde
vikarieret, da denne var fritaget for Forelæsninger, 1755 blev han
Justitsraad og kongl. Historiograf, 1756-57 og 1764-65 var han
Universitetets Rektor, 1768 blev han Etatsraad. Han døde 25. Juli
1778, ugift. – Han hørte til Videnskabernes Selskabs ældste
Medlemmer (fra 1743) og blev 1754 Æresmedlem af Kunstakademiet.
M.s 30aarige Styrelse af Bibliotheket blev i sin Helhed hverken
til Gavn for det eller til Hæder for ham. Som hans Fortjeneste
af det maa fremhæves, at han (1754) opnaaede et fast Annuum
(paa 1000 Rdl.) for det, hvad det hidtil havde savnet, og der er
ingen Tvivl om, at hans gode Bogkundskab og stærke Hukommelse
gjorde ham i flere Henseender vel skikket til at forestaa det; men
hans Flid synes mere og mere at have indskrænket sig til
Læselyst, og for sin Samtid stod han nærmest som en Drage, der
rugede over Bibliothekets Skatte uden at tillade andre at benytte
dem og uden selv at bringe noget ud af dem. Som naturligt er,
tiltog hans Uvirksomhed med Aarene, og den endte i en
fuldkommen Sløvhed over for hans Pligter, saa at Bibliotheket ved
hans Død fandtes i en utrolig forsømt Tilstand. – De Løfter,
han havde givet om videnskabelig Produktion, indfriede han kun
i ringe Grad. Foruden nogle Programmer og Smaaafhandlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
