Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Poul Martin, 1794-1838, Digter og Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lærde Skole. Her blev han Skolekammerat med den et Par Aar
yngre Christian Winther, og deres Forældre stiftede et Bekjendtskab
med hinanden, der, som sagt, hurtig efterfulgtes af Ægteskab. –
M. var en frisk, livsglad Dreng; han gik ikke, men sprang, og
bedst som han sprang, kunde han sætte i med en Sang; men var
Drengen sammen med ældre, følte han sig ofte dragen til dem som
en opmærksom Tilhører ved alvorlige, interessante Samtaler. Han
blev let sat i erotisk Bevægelse. En af Rektorens Døtre i
Nykjøbing, Margrethe Bloch, blev hans Drengeaars og Ungdoms Ideal.
I Efteraaret 1812 blev M. Student. Der var den Gang ingen
Studenterforening, men i mindre Kredse, der havde deres
Samlingssteder hos nogle af Medlemmerne, levede han af sin fulde Sjæl
med i et ungdomsglad og ungdomsbegejstret Studenterliv. Peder
Hjort, N. C. Møhl, N. B. Krarup, J. M. Thiele, Ingemann, Hauch,
Heiberg o. fl. hørte til hans Omgangsfæller og Venner. I disse
Sammenkomster sprudlede hans ejendommelige Natur frem i
aandfulde Bemærkninger, snart alvorlige, snart kaade og vittige, altid
med noget djærvt, haandfast i deres Form og Fremtræden. M. gik
imidlertid ikke helt op i den livsglade, overgivne Student. Det
Smil, der saa let blinkede frem i hans blaa Øje, «maatte ligesom
kæmpe sig frem igjennem Adspredthed og en stille Melankoli».
En Begivenhed i hans Liv kaldte tidlig denne Melankoli stærkere
frem i hans Sind. Som ganske ung Student friede han til den
endnu knap voxne Margrethe Bloch. Det synes, som om hun i
længere Tid ikke kunde bestemme sig til et afgjørende Svar. Følgen
blev, at M. i et Par Aar gik i en smertelig Spænding; først i
Slutningen af 1815 gjorde hun Ende paa Uvisheden ved et afgjørende
Nej. Kort efter (Jan. 1816) tog M. theologisk Attestats og tilbragte
saa Vinteren 1816-17 i Faderens Præstegaard. Allerede som
Student havde han skrevet enkelte Digte – til de ældste høre bl. a.
«Holger Danske og Skrædderne» og «Til Laura» –, nu skrev han
Digtet «Torbisten og Fluen» og Fortællingen «Sandfærdig Krønnike
om den norske Spillemand Eivind, Skaldaspilder kaldet». Han har
her gjort et Forsøg paa at forny et Æmne fra Sagatiden, men det
er ikke ganske lykkedes. Hans ejendommelige grovkornede Lune
staar f. Ex. ikke godt til Sagatonen. I Foraaret 1817 tog han
Plads som Huslærer hos Grev Moltke paa Espegaard ved Skjelskør.
Her skrev han Digtene «De vilde Jægere», «St. Laurentius», «Den
enbenede» og «Den gamle Elsker». Flere af disse Arbejder bære
Mærker af hans første dybe Elskovssorg. Man kan maaske spore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
