Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Peder Ludvig, 1814-65, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sarkastiske Omgangstone og hans chikanøse, krakilske Breve
interesserede og morede Goldschmidt. Med sin Fantasi og Idealisme,
sit sanselig faste Greb i Tilværelsen og sin skarpe Forstandighed
var M. saa overbevisende og tilstrækkelig pikant, at han virkede
magisk paa «Korsarens» Redaktør, som rent ud var forelsket i
ham; dog blev Venskabet mellem dem aldrig inderligt. Det var
M., der gav Goldschmidt Impulsen til «En Jøde», og noget af
Schiøtt i «Hjemløs» har han været Model til. Senere, siger
Goldschmidt, veg hans livlige Aand for noget mørkt, tungt og vrantent,
og Forholdet mellem de to kølnedes stærkt.
1843 blev M. Redaktør af det polemisk-æsthetiske Blad «Arena».
Det udkom kun i 6 Nummere, som imidlertid indeholdt interessant
Stof, bl. a. Artiklen «Korsaren og Goldschmidt» samt «Geni og
Talent og Digtning paa tredje Haand», hvor det især gik ud over
H. P. Holst, og endelig en Skildring af Kjøbenhavnernes litterære
Spidsborgerlighed, hvori M. bidende drager til Felts mod den
æsthetiske Verdens Koteri og Klikevæsen. Ved sine forskjellige
Udtalelser – baade hans egne og dem, han blev beskyldt for –
fik han flere og flere Fjender; i «Hinsidan Sundet» betegner
Sturzenbecker ham som «qvick, men i grunden alltfor ondskapsfull», «den
inkarnerade malisen, malisen lifslefvande, malisen i macintosch och
med blondt hår». – I dette Tidsrum skrev han en Mængde
Biografier til det i 1842 paabegyndte «Dansk Pantheon», og 1845
havde han en væsentlig Del i G. Carstensens Ugeskrift «Dansk
Album for Litteratur og Kunst». 1844-45 besørgede han en
illustreret Udgave af Wessels Værker, og 1845-47 udgav han den
æsthetiske Aarbog «Gæa» med gode Bidrag fra mange af de bedste
danske Digtere, dog flest fra ham selv. «Korsaren» kalder de 3
Aargange af «Gæa» «en Parodi paa Heibergs «Urania», lige
til Titelen». M.s Artikel i Aargangen for 1846: «Et Besøg i
Sorø», hvor «Stadier paa Livets Vej» er debatteret, gav Anledning
til et stærkt Angreb paa ham af S. Kierkegaard («Fædrelandets
27. Dec. 1845), der ikke levnede ham mindste Ære; M. svarede
kort derpaa og følte sig ilde derved. Paa samme Tid taler han
om «de aandelige og legemlige Filistre og Drivere i vort gode
Kjøbenhavn, hvis hele Væsen og Færd er mig af inderste Sjæl
modbydelig». Efter at have afsluttet Udgivelsen af Blichers
Noveller (7 Bind, 1846-47) og hans Digte (2 Bind, 1847) samlede han
1847 sine egne i Aarene 1840-47 skrevne kritiske og litteraturhistoriske
Arbejder i 2 Bind: «Kritiske Skitser», der indeholde meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
