- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
7

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mynster, Jacob Peter, 1775-1854, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frederiks Hospital Chr. Gudzon Peter M., døde allerede 1777;
Moderen, Frederikke Nicoline Christiane f. Ring, ægtede s. A.
Overlægen ved Hospitalet F. L. Bang (I, 477), men døde allerede
1779. M. og hans 3 Aar ældre Broder Ole Hieronymus (s. ndfr.)
bleve da opdragne i Stiffaderens Hus. Denne var en virksom,
dygtig og vel anset Mand, der heller ikke manglede Kjærlighed til
Børnene, men han var kun lidet skikket til at lede deres
Opdragelse, og det samme gjaldt om hans Hustru Louise f. Hansen,
hvem han, efter anden Gang at være bleven Enkemand, ægtede
1782. Hele Huset var præget af en Pietisme, der, hvad vel den
Gang var det almindelige, var for holdningsløs til at gjøre noget
alvorligt Indtryk, men som kunde være plagende nok med lange,
kjedsommelige Husandagter og Skjændeprædikener over de
ubetydeligste virkelige eller indbildte Forseelser. Men ved Siden af
den megen Strænghed, der anvendtes, havde Børnene tillige en
stor Frihed til at benytte deres Tid, som de kunde og vilde. Som
hele Opdragelsen var ogsaa Skolegangen planløs; en kort Tid gik
M. i Metropolitanskolen, hvor han dog egentlig undervistes privat
af en Farbroder, som var Hører ved denne. Men baade før og
efter havde han Huslærere, af hvilke en gav ham Navnet «Job»,
der længe hæftede ved ham. I Aaret 1790 dimitterede Faderen
ham selv uden nogen som helst Undersøgelse af hans Kundskaber,
og det var sikkert ikke Faderens Skyld, at han gjorde en god
Examen.

Som Student blev M. trukket ind i den Kreds af unge
Mennesker, som samledes om hans ældre Broder: H. Laub, C. Heger,
H. Steffens, J. W. Hornemann o. fl.; med adskillige af disse
knyttede han Venskabsforbindelser, der varede hele Livet, og hans
aandelige Udvikling fremmedes sikkert mere ved Samlivet med
Vennerne end ved hans egentlige Studier. Han var, uden selv at
have haft Ønsker i den Retning, af Stiffaderen bleven bestemt til
at studere Theologi, fordi han ansaas for at være for dum til at
indlade sig med Medicinen. Men Theologiens daværende Tilstand
var ikke saadan, at den kunde øve synderlig Tiltrækning paa et
begavet ungt Menneske, og de Forelæsninger, der bleve holdte ved
Universitetet, vare kun lidet lærerige, endnu mindre op vækkende.
M. havde vel fra Barndomstiden bevaret en dyb religiøs Følelse,
men den historiske Christus havde for ham som for de fleste af
hans samtidige ingen Virkelighed. Det faldt ham endnu længe
efter ikke ind at søge det rige Indhold, der laa gjemt i Fortidens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free