Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Caspar Peter, 1805-82, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
advarede mod de Farer, der var ved at bruge Nutidens Forhold som
Nøgle til at forstaa Fortiden; han var kun i ringe Grad inde paa
den nøje Prøvelse af de historiske Beretningers indbyrdes
Slægtskab og Værdi, der har spillet en saa stor Rolle i det 19.
Aarhundredes Forskning, og naar Granskerne med Iver havde kastet
sig over at fremdrage nyt og sikrere Stof for Historien fra Arkiverne,
deltog P.-M. forholdsvis lidt i denne Bevægelse. Han holdt nok
af at betone, at Historikerens rette Hjem er Bibliotheket, ikke
Arkivet, og hans egne Livsforhold gjorde jo, at han selv i det
mindste var nødt til at følge denne Regel.
Født Lærer, som P.-M. var, stiller han ofte en theoretisk
Undersøgelse af Methoden i Spidsen for sine kritiske
Enkeltundersøgelser. Han mente, at Historiens Kilder maatte sondres i Sagn
og Monumenter, den mundtlige Fortælling, der stadig ændredes,
og hvori det tildigtede indgik en fast Forbindelse med det virkelige,
og det egentlige historiske «Mindesmærke», der én Gang nedskrevet
stod fast, tilgængeligt i sin oprindelige Skikkelse for enhver senere
Gransker. Han udlæste af denne Definition den rette Methode
over for Sagnet. Direkte at prøve paa at opløse dette i sandt og
digtet fører til intet; kun hvor man kan prøve Sagnet paa
Monumentet, det usikre paa det sikre, kan man naa frem, og ellers maa
man lade Sagnet staa hen i sin Usikkerhed. Hverken Definition
eller Methode lader sig ret forsvare, og P.-M. fulgte den heller
ikke strængt; han var mest tilbøjelig til at forsvare Sagnets
Sandhed, selv hvor denne ikke kunde godtgjøres gjennem «Monumenter»,
og holdt derfor baade paa, at Saxo havde haft hjemme i Roskilde,
og paa, at Christian Barnekow havde reddet Christian IV paa
Skjellinge Hede (Indbydelsesskrifter fra Nykjøbing 1861 og 1870). En
stor Fjende var han derimod af det løse Rygte, og i en smukt
gjennemført Undersøgelse om Carl XII’s Dødsmaade («Nyt hist.
Tidsskr.» I) nedslog han Paastandene om, at Kongen var faldet
for en Snigmorders Kugle; hans Udslag blev siden stadfæstet ved
en Undersøgelse af selve Liget.
Inden for Monumenternes Klasse savnede P.-M. Blik for den
store Forskjel paa den historiske Beretning og Aktstykket, og i sin
navnkundige Skildring af det stockholmske Blodbads Forhistorie
byggede han med alt for stor Tillid paa en svensk Beretning, uden
at ænse, at denne ikke lader sig forene med selve den bevarede
Domsakt. Over for Dokumenter var hans kritiske Sans derimod
vaagen til det yderste, og han betonede, hvor mange Akter der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
