Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Otto Frederik, 1730-84, Naturforsker - Müller, Otto Frederik, 1807-82, Højesteretsassessor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i flere Henseender mærkeligt mikroskopisk Væsen, som han
rigtignok henførte til Dyreriget, medens det nu regnes til Planteriget,
nemlig Gonium pectorale, hvilket han fandt saa interessant og
dekorativt, at han benyttede en Gjengivelse af samme i sit Vaaben.
Linné den yngre opkaldte en til Bælgplanterne hørende Slægt
efter ham.
E. Rostrup.
Müller, Otto Frederik, 1807-82, Højesteretsassessor,
er født 31. Avg. 1807 i Kjøbenhavn og er Søn af den ndfr. nævnte Biskop
Peter Erasmus M. Han blev Student med Udmærkelse 1824 og
tog juridisk Examen 1830, hvorpaa han 1831 blev Volontær i danske
Kancelli og 1836 Kancellist i det. 1832 fik han Universitetets
Guldmedaille for en Afhandling om den separerede og fraskilte Hustrus
borgerlige Stilling, og s. A. udnævntes han til Avditør, hvad han
var til 1846, fra 1839 Overavditør. Han fik imidlertid tidlig en
Specialitet, der førte ham ind i det offentlige Liv. Ved sin
Virksomhed i danske Kancelli var han bleven fortrolig med Lovgivningen
om borgerlig Næring i Danmark, og en Frugt heraf var hans i
1840 udgivne Bog: «Om Lavsvæsen og Bevillinger til Næringsbrug».
Paa en Tid, da en Reform af Næringslovgivningen stod paa
Dagsordenen, henledte dette Skrift Opmærksomheden paa ham, og han
blev ikke alene Medlem af Industriforeningens Repræsentantskab
(1842-47), men Borgerrepræsentant (1842-49) og senere
Folketingsmand (1855-60). Som Borgerrepræsentant kom han ind i den
Komité, som Kommunalbestyrelsen efter en kongelig Resolution
havde nedsat 1840 til Undersøgelse af Kjøbenhavns Lavs- og
Korporationsvæsen. M. fik herved væsentlig Andel i Komiteens 2
Betænkninger, 1844 over Handelslavene og 1847 over
Haandværkslavene. De gik i frisindet Retning og pegede paa Lavenes
Ophævelse; «efter et Tidsrum af 20 Aar skulde det atter tages under
Overvejelse, hvorvidt Lavsindretningen fremdeles burde bibeholdes».
Og M.s Avtoritet paa dette Omraade var saa grundfæstet, at da
det virkelig blev Alvor med en Reform af Næringslovgivningen,
overdroges det i 1855 ham alene at udarbejde et Lovudkast;
Indenrigsminister P. G. Bang foretrak det saaledes i Steden for at
nedsætte en Kommission. M.s Forslag, der fremkom i Begyndelsen
af 1857, blev Grundlaget for Loven af 29. Dec. 1857, hvorved
Næringsfrihed indførtes i Danmark fra 1. Jan. 1862, og M. har
saaledes væsentlig Andel i, at alle de gamle Rammer for dansk
Næringsliv, sikkert for radikalt, helt bleve sprængte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
