Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Ludvig Christian, 1806 - 51, Præst og Seminarieforstander - Müller, Marcus, 1681-1731, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gave hans Tale i Kirken forøget Vægt. Men Dobbeltstillingen som
Seminarieforstander og Præst tyngede tit stærkt paa ham, og han
var ikke altid klar over, hvor han havde sin egentlige Plads. Hans
Naadegave som Fortæller og hans Evne til med et Par Ord at
karakterisere en Mand eller en Bog gjorde ham til en ypperlig
Lærer for de vordende Lærere, som ved hans Undervisningsmaade
bleve indviede i den Kunst at fortælle klart og livlig. Kort efter
at han var kommen til Ranum (1848), udgav han 1. Del af «Den
bibelske Historie» (II, det nye Testamente, udkom 1851; 4. Opl.
1884; forkortet og ændret af Greensteen 1891), og den var et nyt
Vidnesbyrd om hans ejendommelige Læregaver. Men i Ranum
følte han sig aldrig vel. Sygdom og Pengenød (H. F. Rørdam,
Peter Rørdam II, 182), den usunde Bolig og det barske Vejrlig
lammede hans Arbejdskraft. Derfor søgte han Forflyttelse, og 1850
blev han kaldet til Sognepræst i Starup og Grarup ved Haderslev.
Men da var han allerede mærket af Døden, og 5. Juni 1851 døde
han under et Besøg i Hamrnelev Præstegaard. – Han var gift
med Hanne Henriette f. Hjorth (f. 1814), Datter af Kammerraad
Peter Jonassen H. og Maren f. Høet. 1864 udkom der en
Samling af hans Smaaskrifter, indledet med et Forord af Professor Fr.
Hammerich.
Erslew, Forf. Lex.
L. C. M.s Eftermæle (1851).
Fr. Nielsen.
Müller, Marcus, 1681-1731, Biskop, fødtes 7. Febr. 1681 i
Neuenbrook i Holsten, hvor Faderen, Ovenstaaende Biskop Chr. Rud.
M., da var Præst, deponerede efter privat Undervisning 1701 og
fik Attestats 1706, blev 1710 Præst i Stuhr (Oldenborg), 1716 Præst
ved Christiansborg Slotskirke og tillige tysk Hofpræst. Her vakte
han Kongens Mishag, da han var uheldig paa Prædikestolen og
ikke kunde fri sig fra Papiret. Det gik endog saa vidt, at det
blev ham forbudt at prædike for de kongelige Herskaber, et
Forbud, som dog ved hans Kollega Conradis Mellemkomst blev hævet.
Uden Tvivl for at blive ham kvit udnævnte Kongen ham 15. April
1724 til Biskop i Bergen. Dette Embede var han ikke voxen. 3 Aar
gik, uden at han gjorde sig kjendt med dets Arkiv, og da maatte
han (19. Maj 1727) faa en Kommission nedsat til at gjennemgaa det.
Hans Virksomhed blev saaledes uden al Betydning, medens hans
Tid optoges af Stridigheder om Indtægter og Rettigheder.
Pontoppidan omtaler ham som lidet begavet, men velmenende, og
bekjendt er Christian VI’s Ytring i en Skrivelse til Bluhme: «Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
