- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
572

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Carl Ludvig, 1809-91, Numismatiker og Arkæolog - Müller, Carl Philip Friedemann Maximilian, 1808-84, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bl. a. med Waddington og Prokesch v. Osten, der vare lige saa
ivrige Numismatikere som ansete Statsmænd). Hans Helbred var
i øvrigt godt, og han udførte sin Embedsgjerning, indtil han i en
Alder af 82 Aar afgik ved Døden 6. Sept. 1891 efter en kortvarig
Sygdom.

Univ. Progr. ved Jubelfesten 1836 og ved Reformationsfesten 1855.
Erslew, Forf. Lex.
Revue numismatique 1891.
Zeitschr. f. Numismatik XVIII. Museum 1891.

C. Jørgensen.


Müller, Carl Philip Friedemann Maximilian, 1808-84, Officer.
Max M., som han i Almindelighed kaldtes, er født
22. Okt. 1808 i Fredericia, hvor Faderen, Christian Vilhelm Carl M.,
var Kapitajn ved fynske Infanteriregiment. Denne døde allerede 1820,
og Moderen, Helene f. Strickenbach fra Ekernførde, flyttede derefter
med sine 5 Børn, hvoraf Max var det ældste, til Rensborg. 1822
kom M. paa Landkadetakademiet og blev 1825 efter bestaaet
Officersexamen Sekondlieutenant ved det holstenske Infanteriregiment,
hvorved han dog først kom til Tjeneste Nytaarsdag 1827, i det han
forinden var 1. Korporal ved Kadetkorpset og kongelig Page.
Regimentet, der 1842 omdøbtes til 15. Bataillon, laa i Rensborg,
og her forblev han baade som Premierlieutenant (1834) og som
karakt. Kapitajn (1841). M. var ikke ledig i sin lange Lieutenantstid,
men dels læste han en Del, og dels hærdede han sit Legeme
ved lange Vandringer og alle Slags Vaabenøvelser. Traadte nogen
ham for nær eller talte ilde om hans Fødeland, forstod han ikke
Spøg, men gav vedkommende Valget mellem Pistol, Kaarde og
Sabel eller at gjøre en Undskyldning. Mod sine Folk var han alt
andet end blid, og ligesom han forlangte meget af sig selv,
saaledes stillede han ogsaa store Krav til sine underordnede, der med
stor Respekt saa op til den henved 3 Alen høje, muskel- og senestærke
Mand med det mørkebrune Haar og Skjæg, de stærkt markerede Træk
og den ubøjelige Vilje.

I 1846 blev M. Kapitajn af 2. Klasse og forflyttedes til Kjøbenhavn
som Kompagnichef ved 4. Bataillon, hvormed han ogsaa
rykkede i Felten 1848; det varede ikke længe, inden han vandt
sig et Navn som en af Hærens dygtigste Officerer, der med
Udmærkelse førte sit Kompagni ved Bov, Slesvig, Nybøl og Dybbøl,
i Sundeved under Aprildagene 1849 og ved Isted. Her lagde han
navnlig Føreregenskaber for Dagen, i det han, ansat ved Krabbes
Brigade, under Kampen ved Vedelspang i Spidsen for 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free