- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
549

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Munthe af Morgenstierne, Otto Christopher, 1735-1809, Generalitets- og Kommissariatsdeputeret - v. Munthe af Morgenstierne, Otto Ludvig, 1792-1848, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Løsning (1788). Afskeden krænkede ham dybt og gjorde ham
pirrelig. 1759 havde han overtaget Bækkeskov Gods, som han
udvidede, men 1796 solgte til Friherre C. Selbye. Han døde
17. Marts 1809. – Gift 1. (26. Juni 1760) med Marie Bolette
Reichard (f. 1741 d. 12. Marts 1765), Datter af Søofficer Jesp. Hansen
R. (d. 1752) og Margrethe Marie f. Berg; 2. (22. Febr. 1768) med
Christine Bodille Birgitte Flindt (f. 11. Maj 1748 d. 22. Juni 1787),
Datter af Konferensraad Henr. F. (d. 1790) og dennes 1. Hustru,
Johanne Christine f. Riis (d. 1755); 3. med Elisabeth f. Flindt (f. 1743
d. 18. Juni 1819), Enke efter Kammerraad Thor Hansen Wederkinch
og Datter af Major Henr. F. og Vilhelmine Elisabeth Charlotte f.
Merchel.

Munthe, Fam. Munthe S. 381 ff.

Lesser.


v. Munthe af Morgenstierne, Otto Ludvig, 1792-1848,
Officer. Som det yngste af ovfr. nævnte Stiftamtmand C. W. v. M.
af M.s 14 Børn blev M. født 9. Juli 1792 paa Gammelgaard paa
Laaland. Hans Kjærlighed til Soldaterstanden blev opelsket først
af Faderen, senere af Svogeren, daværende Ritmester Chr.
Høegh-Guldberg (VI, 285), i hvis Hus han blev opdraget. Han indtraadte
som Frikorporal i Hæren, var 1807 Sekondlieutenant under
Kjøbenhavns Belejring, stod derefter ved Ewalds (slesvigske) Jægerkorps,
ved Kronens Regiment og endelig ved 3. jyske Infanteriregiment,
med hvilket han, der 1812 var bleven Premierlieutenant, 1813 stødte
til Auxiliærkorpset i Lybek og deltog i Kampene ved Bornhøved
og Sehested. Efter at have været i Frankrig fik Regimentet
Garnison i Kjøbenhavn til 1820, derefter i Aalborg, hvor han blev
Kapitajn 1823 og Major 1839. Ved Omorganisationen 1842 kom han til
10. Linjebataillon; 1847 blev han Oberstlieutenant og Chef for
12. Linjebataillon. Paa denne Tid omtaler General A. C. F. Moltke
ham saaledes: «... Har videnskabelig Dannelse og Duelighed til
højere Grad. Rider dristigt. Begavet med gode Kundskaber; et
mere end almindeligt tænkende Hoved; ret sindig i hele sin Vandel,
af koldt personligt Mod, hvorpaa han har givet utvivlsomt Bevis i
Slaget ved Sehested 1813». Ved Krigens Udbrud 1848 blev 12.
Linjebataillon tildelt Avantgarden, netop fordi den bestod af
sønderjysk Mandskab, og dette Tegn paa Tillid blev ikke svigtet. Saa vel
i Kampen ved Bov som i Slaget ved Slesvig viste M. af M. sig som
en omsigtsfuld og tapper Fører. Det samme gjentog sig under
Kampene i Sundeved 28. Maj og 5. Juni; sidstnævnte Dag faldt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free