- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
547

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Munthe af Morgenstierne, Bredo Henrik, 1774-1835, Jurist - v. Munthe af Morgenstierne, Caspar Wilhelm, 1744-1811, Officer og Stiftamtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indsigtsfuld Vurdering af denne Fyrstes vanskelige Position. Denne
Dom falder i det væsentlige sammen med den nyere Forsknings
Resultater. I 1827-29 udgav han en Fremstilling i 2 Bind af
nævnte meget opsigtvækkende Procedure. Imidlertid var M. 1820
bleven Sorenskriver i Bamble ved Skien.

Han nød stor Yndest hos Carl Johan – hvad ikke hindrede
ham fra at udgive sit Forsvar for Staffeldt og den gunstige Dom
over Christian Frederik –, og da der ventileredes om Oprettelsen
af et nyt Embede som Generalprokurør, gjorde M. sig Haab om
at erholde dette Embede, hvis Indehaver han troede skulde have
samme Forretninger som den danske Generalprokurør. Dette var
dog ikke Tilfældet. Heller ikke blev M., men Chr. M. Falsen
(V, 63) udnævnt. Da Kongen tilstod M. en Pension af sin private
Kasse, ansaas dette som en Erstatning for, at han ikke blev
Generalprokurør. Da han saa 1824 som Suppleant mødte paa Stortinget
i Steden for den sygemeldte Repræsentant for Skien og Porsgrund,
blev han afvist som den, der maatte betragtes som «Hoffets
Pensionist» og altsaa ikke valgbar. Det hjalp ikke, at den omhandlede
Pension var overført paa hans unge Søn. I 1829 kaldtes M. til
en mere betydningsfuld Virkekreds, i det han da indtraadte i den
store Lovkommission, hvor der først overdroges ham Udarbejdelsen
af et Udkast til Lov om Rettergangsmaaden i Justits- og Politisager.
I 1830 og 1831 deltog han i Stockholm i Konferenser med den
samtidig arbejdende svenske Lovkomité. M. havde væsentlig Andel
i Udkastet til den nye Kriminallov, navnlig af Kapitlerne om
Manddrab og Legemsbeskadigelser. Hans omfattende juridiske
Kundskaber kom her ret med, ligesom han maatte regnes for
Kommissionens bedste Stilist. Han opnaaede dog ikke Afslutningen af
Kriminallovsarbejdet. Efter nogen Tids Sygdom, der satte ham ud
af Stand til at deltage i Kommissionen, afgik han 3. Juni 1835 ved
Døden i Christiania. – Han ægtede 9. Jan. 1800 Cathrine Elisabeth
Fries (f. i Præstø 29. Sept. 1781, d. i Christiania 13. Febr. 1840),
Datter af Oberstlieutenant Christian F. og Pauline Dorothea f.
Paulsen.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

Yngvar Nielsen.


v. Munthe af Morgenstierne, Caspar Wilhelm, 1744-1811,
Officer og Stiftamtmand, en Søn af ovennævnte Justitsraad Bredo
v. M. af M., fødtes i Kjøbenhavn 4. Marts 1744, dimitteredes 1758
privat til Universitetet, blev s. A. karakt. Kornet i Kavalleriet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free