Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munthe, Caspar Frederik, 1704-63, Filolog - Munthe, Eiler Christopher Kaasbøll, 1759-1814, Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han 1723 til Universitetet i Kjøbenhavn, blev Alumnus paa Borchs
Kollegium og tog 1735 Magistergraden. 1731 blev han ansat ved
Frue Skole i Kjøbenhavn som Hører og steg til Vicerektor 1740;
1747 blev han designeret og 1748 virkelig beskikket til Professor i
det græske Sprog ved Universitetet, men virkede samtidig ved
Skolen til 1759; 1762 udnævntes han til Justitsraad og døde 10. Dec.
1763. Han var først gift med en Datter af Kapellan Kølichen ved
Frue Kirke, siden med en Datter af Sognepræst Kaasbøll ved
Helliggejstes Kirke. Foruden ved nogle «Observationes» til det
nye Testamente, som han søgte at oplyse ved Sammenstillinger
med Herodot og Diodor, samt en Række «Disputationes de historia
Græcæ lingvæ» (i Smag med Falsters «Idea historiæ litt. Romanorum»)
er han navnlig bekjendt ved den paa Dansk skrevne Lærebog
i «det græske Sprogs Grammatik» (1744), som længe benyttedes
i Skolerne.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist.
Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen S. 52 f.
Munthe, Fam. Munthe.
M. Cl. Gertz.
Munthe, Eiler Christopher Kaasbøll, 1759-1814, Skolemand,
blev født 7. Maj 1759 paa Gaarden Vestfold og var Søn af Anders
Borch M., Præst til Bod og Hustad i Throndhjems Stift, og Sara
Susanne f. Lund. Efter privat Forberedelse blev han Student 1776
og studerede derpaa Filologi, men uden at tage nogen Embedsexamen.
Efter at have været Pagehovmester og være gaaet af med
Ventepenge blev han 1797 Andenlærer ved Seminariet paa Blaagaard.
Han synes dog ikke at have haft Anlæg til at være Seminarielærer
og kom bedre paa sin Plads, da han 1798 blev Overlærer
ved Kjøbenhavns Kathedralskole, hvor han først underviste i
Historie og Geografi, siden i Latin og Hebraisk. Tillige var han
Lærer ved det Schouboeske Institut. Ved Hovedstadens Bombardement
1807 mistede han ikke blot alt, hvad han ejede, men tillige
sin venstre Arm, hvilket forkortede hans Dage. 1809 blev han
Rektor ved den lærde Skole i Nyborg og døde 10. Marts 1814.
M. er bleven mest bekjendt som Forfatter af Lærebøger i Historie
og Geografi. Hans Verdenshistorie (1804) udkom i flere og hans
Geografi (1803) i en lang Række Oplag, de senere omarbejdede af
H. M. Velschow. Hans bedste Bog var «De vigtigste indenlandske
Tildragelser og de mærkeligste danske og norske Personers
Levnedsbeskrivelser», en Læse- og Lærebog i Fædrelandets Historie (1806).
Den udmærkede sig ved en for sin Tid usædvanlig livlig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
