Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk, Jens, 1579-1628, Ishavsfarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt eftersøgte Anianstræde vilde kunne føre den lykkelige
Opdager til Kinas og Indiens Rigdomme ad en kort og uafhængig
Søvej. Da Kongen stod i Begreb med at erhverve indiske
Besiddelser, vilde en saadan Opdagelse faa forøget Betydning for ham.
16. Maj 1619 forlod J. M. Sundet med 2 af Flaadens Skibe:
«Enhjørningen» og Jagten «Lamprenen» med 64 Mands Besætning,
deriblandt 2 engelske Styrmænd, som særlig skulde være kjendte
med de nordvestlige Farvande. Efter at have opsejlet Kap Farvel
naaede M. Indløbet til Hudsonsstrædet n. Juli og anvendte de
følgende 8 Uger til en ret omfattende Undersøgelse af dette
Farvand, hvorefter han stod sydvest hen over Hudsonsbugten og løb
7. Sept. under en forrygende Snestorm ind i Churchhillflodens
Munding paa 58° 44’ n. Br. («Jens Munks Bay»), hvor han
overvintrede. Han havde saaledes naaet et godt Udgangspunkt for
videre Opdagelser, og til næste Foraar var det hans Agt at
undersøge Bugtens sydvestlige Kyststrækninger; men hans Expedition
var slet udrustet til et Vinterophold i disse Egne; han savnede
særlig Pelsklæder, Skier og Snesko; den frygtelige Kulde og den
dybe Sne tvang Medlemmerne til et ganske ørkesløst Liv i
Kahytterne, efter Nytaar formaaede de ikke at forskaffe sig frisk
Næring ved Jagt; de vare derfor udelukkende henviste til den
salte Skibskost, og hurtig overfaldtes de af en hærgende Skjørbug,
der i Løbet af nogle Maaneder bortrev næsten hele Mandskabet.
I Ishavsrejsernes Annaler staar denne Overvintring som en af de
skrækkeligste. Tilstanden om Bord var forfærdelig; Dag for Dag
saa Chefen sit Mandskabs Kræfter tage af og den ene bukke
under efter den anden, deriblandt hans Officerer, hans dygtigste
Baadsmænd, en Brodersøn og begge Bartskærerne. M. selv
kæmpede til det yderste, dødssyg ofrede han sine sidste Kræfter for de
andres Frelse, men han stod uden Raad og Lindring over for den
skrækkelige Sot. 25. Febr. havde han 22 døde, 10. April 41, 4. Juni
61, og da Sommeren endelig indfandt sig, var kun M. selv tredje
i Live og fristede Livet under nogle Buske. Først 18. Juni gik
Isen bort fra Skibene, og efter usigelig Møje lykkedes det dem at
faa Jagten flot og sejlklar. 16. Juli tiltraadte M. og hans 2 Mand
Sejladsen hjem efter, og da han 21. Sept. 1620 efter 3 Maaneders
Sejlads «for en flyvende Storm og ubekjendt» strøg indenskjærs i
Omegnen af Bergen, havde han udført en Sømandsdaad, der vel
fortjener at mindes. – Men da han havde efterladt «Enhjørningen»
i Vinterhavnen, da Gjennemfarten til Indien endnu ikke var funden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
