- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
507

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mumme, Hans Peter Theodor, 1801-85, historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter at have taget Bakkalavrgraden 1693 blev han Hører først i
Thisted og derefter i Aalborg Skole. Da han var vel kjendt med
Forholdene i Thisted, bidrog han til Opredningen af den thistedske
Besættelsessag. 1698 tog han theologisk Embedsexamen og var
derefter atter Hører i Aalborg til 1701, da han blev kaldet til
personel Kapellan hos den bekjendte Præst F. Vogelius i Aasted
og Skjærum i Vendsyssel og efterfulgte ham som Sognepræst 1702.
1706 blev han Magister og 1725 Provst over Venneberg Herred,
hvor han gjorde sig fortjent ved at virke for Almueoplysningen og
for Istandsættelsen af de forfaldne Kirker. I Anledning af en
Udgave af Waisenhusbibelen fra 1732 kom han i Strid med den
kjøbenhavnske Præst M. Reenberg, der klagede over, at den
indeholdt pietistiske Forklaringer. 1733 skrev M. en Gjendrivelse, hvori
han brugte skarpe Udtryk om de orthodoxe og deres døde Tro.
1735 blev han Biskop i Aalborg, og ved hans Ordination i Kjøbenhavn
øvede Reenberg Gjengjæld, i det han paa en utilbørlig Maade
stiklede paa ham baade i sin Skriftetale og Intimation. M. døde
i Juni 1737. Han fik det Vidnesbyrd, at han var «vittig og
skarpsindig, i sit Embede retsindig og nidkjær». Han var gift med
Elisabeth Magdalene f. Ursin (ell. Bjørn) (d. 1769), en Præstedatter
fra Jerslev i Vendsyssel. - 1723 udgav han for at fremme
Katekisationen i Skolerne «Undervisningsspørgsmaal for at forstaa Dr. M.
Luthers liden Katekismus» (en Bearbejdelse af Biskopperne M. Foss’,
H. Bornernanns, J. Bircherods og F. Thestrups Spørgsmaal ved
Visitatserne, som tidligere brugtes i Afskrift af Skolelærerne). Skriftet
blev stærkt medtaget af Kritikken fra orthodox Side, men udkom
dog i flere Oplag.

Indbydelsesskr. fra Aalborg Kathedralskole 1870, S. 33.
Kirkehist. Saml. 3. R. III, 784 f.
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. II, 189 f.

S. M. Gjellerup.


Mumme, Hans Peter Theodor, 1801-85, historisk Forfatter,
Søn af Degn og Skolelærer Peter M. i Risby i Svansen og
Christine Marie f. Krohn, er født 25. Maj 1801, kom ved Grev Ludvig
Reventlows Understøttelse paa Brahetrolleborg Seminarium, hvorfra
han dimitteredes 1821, blev snart efter Kordegn og Lærer ved
Borgerskolen i Faaborg, hvor han oprettede en privat Skole, og
1839 Kordegn og Kantor ved St. Knuds Kirke i Odense samt
Lærer ved Byens Skolevæsen; ogsaa her oprettede han en
Pigeskole. Til sin Død, 21. Maj 1885, var han, efter at have opgivet
sine andre Embeder, Degn ved Graabrødrehospitals Kirke. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free