- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
497

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mourier, Charles Ferdinand Leonard, 1800-80, Højesteretsjustitiarius og Politiker - Mourier, Ferdinand Louis, 1754-1831, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grækenland, hvor han gjorde længere Udflugter i Achaia og paa
Morea, og Italien. Først senere kom han til sit franske Stammeland,
for hvilket han nærede stor Hengivenhed. Livlig og begavet, som han
var, fulgte han med varm Interesse Tidens hele Udvikling, og hans
noble, milde Personlighed viste sig ikke mindst i hans Domme over
Fremtoninger, med hvilke han ikke kunde sympathisere. Hans
praktiske Virksomhed gav ham ikke megen Tid til Optræden som Forfatter,
men hans Betydning som Jurist retfærdiggjorde fuldt det Æresdoktorat,
som han modtog 1879 ved Universitetets 400aarige Jubilæum.

M. blev 26. Okt. 1832 gift med Johanne Bertine Heineth
(f. 1801 d. 1882), Datter af Sognepræst til Veggerløse Hans Ditl. H,
Han døde 25. Juni 1880.

Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. Doktorer. Elvius og Hiort-Lorenzen, Patriciske Slægter S. 193 f.

C. St. A. Bille.


Mourier, Ferdinand Louis, 1754-1831, Præst, Søn af
Handelsmand, Borger i Genf Jean George M. og Eve Louise f. Bourgeois,
er født i Genf 12. Nov. 1754. 1780 blev han Præst i Zurich, siden
Apostel-Minister og Kateket i Genf og 1786 Præst ved den franske
reformerte Menighed i Kjøbenhavn. 1812 fik han Rang med
Kjøbenhavns Sognepræster, 1815 Titel af Professor og 1817 Rang med
Kjøbenhavns Provster. Han tog sin Afsked 1821 og døde i
Kjøbenhavn 22. Marts 1831. – Han var 2 Gange gift: 1. (1787) med
Juliane Marie f. Spengler (f. 1765 d. 1799), Datter af Kunstkammerforvalter
Lorents S.; 2. (1802) med Mechtele Marie f. Harboe (f. 1776
d. 1821), Datter af Oberst Jacob H. – Som Ovenstaaende viser, har
M. nydt stor Anseelse i sit nye Fædreland; han følte sig ogsaa
knyttet til dette og beskæftigede sig med dets Historie. Især har
han i forskjellige Tidsskrifter skrevet talrige Biografier, mest af
Mænd og Kvinder, der have tilhørt den reformerte Kirke i
Danmark: Grev Gyldensten, Desmerciéres, Iselin, Reverdil, Dronning
Charlotte Amalie o. fl. Han har dog ikke været det danske Sprog
saaledes mægtig, at han har kunnet skrive det; Afhandlingerne ere
meget maadelig oversatte fra Fransk. En Del af dem ere særlig
aftrykte under Titel: «Nogle berømte Mænds og Kvinders
Levnedsbeskrivelser». Han har stundum bevaret Træk af de skildredes Liv,
som ellers vilde være blevne glemte; men nogen egentlig historisk
Betydning kan der næppe tillægges hans Forfattervirksomhed.

Erslew, Forf. Lex.
Clément, Notice sur l’église reform. française de Copenhague.

L. Koch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free