Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kjendt et Familieliv, var ganske betagen af sin Lykke. Da han i
Efteraaret 1839 havde endt sine foreløbige Studier i Paris, bestemte
han sig derfor til at gjøre et Besøg i Hjemmet, før han fortsatte
sin Rejseplan at gaa til Ægypten, og han befandt sig saaledes i
Kjøbenhavn, da Frederik VI døde 3. Dec. 1839. Ved en Hændelse
kom han tilstede ved det Studentermøde, Lehmann havde
sammenkaldt til samme Dags Aften. Lehmanns Forslag om, at Studenterne
skulde indgaa med en Petition til den nye Konge, mødte en saa
kølig Modtagelse, at det vilde være faldet, hvis ikke M. havde
taget Ordet og ved sin Veltalenhed havde omstemt Forsamlingen.
Og hermed var Tærningen kastet, fra nu af tilhørte M. det
politiske Liv, kun i det kunde hans mangesidede Evner komme til
deres Ret, kun i det kunde hans urolige Aand finde den
Tilfredsstillelse, som en stille gejstlig eller videnskabelig Virksomhed ikke
til fulde kunde bringe ham.
Hurtig kom M. til at staa i det liberale Partis forreste Række.
Faa Uger efter begyndte han Udgivelsen af de «Flyvende politiske
Breve». Allerede det første Nummer vakte umaadelig Opsigt, thi
med en ukjendt Frimodighed bestemte han «det danske Monarkis
Princip» som «Afhængighed af Østmagterne, Tendens til indre
Sønderlemmelse og uhyre Svækkelse i finansiel Henseende». I det
næste Nummer angav han som den eneste Redning ud af denne
Elendighed en Konstitution, og ved denne Lejlighed fremsætter
han den Grundbetragtning, som han i det længste fastholdt, at
«nationale og provinsielle Forskjelligheder vilde blegne, naar
Frihedens Sol oprandt». Han blev strax sat under Tiltale, og 5. Sept.
1840 dømtes han til Bøder og 1 Aars Censur. Imidlertid havde
han fra 1. April afløst David som Medlem af «Fædrelandets»
Redaktion, og hans første Artikel i Bladet, «Kongen vil ikke handle
med Stænderne, saa maa Stænderne handle med Kongen»,
fremkaldte talrige Adresser til Stænderne om en Konstitution. Men
Regeringen svarede med at forbyde Embedsmænd at undertegne
Petitioner om Forfatningsforandringer, og dermed var den
konstitutionelle Bevægelse stækket; thi Borgerstanden alene uden
Embedsmændene kunde ikke bære den op. Der maatte søges en bredere
og dybere Basis for den. Under disse Omstændigheder mente han
at kunne bruge sin Tid bedre end til at skrive Dagbladsartikler.
Han var desuden ved sit Giftermaal (1. Maj 1840) bleven
Gaardejer i Kjøbenhavn og som saadan 17. Marts 1841 indvalgt i
Borgerrepræsentationen. Fra 1. Juli fratraadte han «Fædrelandets»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
