Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Carl Greve, 1798-1866, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Akt af den provisoriske Regering i Holsten. I Efteraaret 1849
overtog M. en politisk Sendelse til Kabinettet i Wien. Den danske
Regering vilde søge at bevæge Østerrig til at faa det
slesvig-holstenske Statholderskab i Kiel fjærnet; men trods M.s Bestræbelser
lykkedes det den ikke at naa dette Maal.
Da den 1. slesvigske Krig var tilendebragt, og da de 2 tyske
Stormagter militært besatte Holsten, tvang de i Forening med
Rusland den danske Regering til at opgive det saakaldte Ejderprogram
og slaa ind paa Helstatspolitikken. Det første synlige Vidnesbyrd
derom bestod i Novemberministeriets Afgang og i Tiltrædelsen af
Ministeriet af 13. Juli 1851, i hvilket M. havde Sæde som Minister
uden Portefeuille til 18. Okt. s. A., da han udtraadte af det. I
Modsætning til Flertallet af Kabinettets Medlemmer vilde han gaa ind
paa de 2 tyske Stormagters Fordring om, at Regeringen skulde
indkalde de holstenske og slesvigske Provinsialstænder for at søge disses
Medvirkning til Ordningen af det danske Monarkis Forfatningsforhold.
Efter nogen Vaklen fra den danske Regerings Side valgtes endelig
Helstatsstandpunktet bestemt og klart, da Bluhme 27. Jan. 1852
dannede et nyt Kabinet, hvori M. traadte ind som Minister for Slesvig.
I Kundgjørelsen af 28. Jan. bebudede Ministeriet Grundlæggelsen
af en Helstat, i hvilken Monarkiets forskjellige Lande paa ensartet
Vis skulde være knyttede til Centralregeringen. Ved dette Program
var altsaa et Danmark-Slesvig inden for Monarkiet udelukket. Som
Minister for Slesvig førte M. et strængt bureaukratisk Regimente,
der paa den ene Side var rettet mod Ejder-Danismen, paa den
anden mod Slesvig-Holsteinismen. Han udstedte ikke blot Forbud
mod det danske Nationalpartis Presseorganer «Fædrelandet» og
«Dagbladet», men ogsaa mod Blade af slesvig-holstensk Farve.
Forbudene mod Bøger og politiske Skrifter vare i det hele talrige.
I sproglig Henseende ligestilledes det danske og det tyske Sprog
i den slesvigske Stænderforsamling. Men M. opretholdt ellers, hvad
der ikke kan noksom betones, de af Tillisch 1851 udstedte
Sprogreskripter, der bleve saa skarpt angrebne. Over for de sies
vigholstenske Tendenser, der ytrede sig i Stænderforsamlingen,
optraadte M. paa en bestemt afvisende Maade og var alt andet end
skaansom i Valget af Udtryk. Da 2 sydslesvigske Deputerede om
Oprørsregimentet fra 1848-50 brugte Ytringer som «Regering» og
«0vrighed», sendte M. den kongl. Kommissarius en misbilligende
Skrivelse. Ministeren erklærede deri, at han ikke vilde taale, «at
Kongens Regering og Hertugdømmets lovlige Øvrighed forhaanedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
