Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Wilhelm Greve, 1785-1864, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nye Styrelse et Legitimitetens og Paalidelighedens Præg, som
havde den allerstørste Betydning, og bidrog sit til at holde «Aanden
fra 1848» inden for de rette Skranker. Ogsaa for de vanskelige
finansielle Forhold i det første Krigsaar var hans Forbliven
som Finansminister en vigtig Garanti. Hvor fuldt og uforbeholdent
Grev M. traadte ind under den nye Tids Fane, viste sig bedst,
da Regeringen under hans Forsæde indbragte sit Grundlovsforslag,
og han holdt ud med denne Sag indtil Enden, saa at hans Navn
er det første efter Kongens under Grundloven af 5. Juni 1849. I
Nov. 1848 afgav han Finansministeriet til Grev Sponneck og overtog
selv midlertidig Udenrigsministeriet (med C. H. Bille som Direktør),
hvilket han beholdt indtil Avg. 1850, da det overtoges af
H. C. Reedtz. Ogsaa i det tredje konstitutionelle Ministerium,
som dannedes i Juli 1851, førte han Forsædet, men efter at Reedtz
i Okt. s. A. var afløst af C. A. Bluhme, bøjede Regeringens Politik
sig mere og mere i en helstatlig Retning, som M. efter de
sidste Aars Begivenheder ikke troede at kunne følge, og 27. Jan.
1852, Dagen før den Kundgjørelse, der slog Helstaten fast som det
Maal, hvortil der fra nu af skulde arbejdes hen, indgav han sin
og Ministeriets Demission, efterfulgt af C. A. Bluhme med Carl
Moltke og H. Reventlow-Criminil som Kolleger. Som Landstingsmand,
hvad han havde været siden 1849, vedblev han at følge det
politiske Liv, uden dog at tage nogen fremtrædende Del deri. Han
kunde ikke sympathisere med den Politik, som først Bluhme og
siden A. S. Ørsted søgte at tvinge igjennem, men det laa ikke for
hans Natur at gaa i forreste Række af Oppositionen eller at tage
Del i de lidenskabelige Kampe, som førtes i hine Aar. Han modtog
derfor ogsaa Valget til det ved Forordningen af 26. Juli 1854
skabte raadgivende Rigsraad for Monarkiet og var dettes Præsident.
Efter Forfatningen af 2. Okt. 1855 valgtes han til Medlem af dennes
Rigsraad og vedblev som saadan indtil 1861.
Hovedtrækket i Grev M.s Personlighed var Mildhed, Velvilje,
et varmt Hjærte, Sympathi for enhver alvorlig og ædel Stræben,
Lyst til at fremhjælpe alt godt. Han var gjennemgaaende human,
fri for al bureaukratisk Fordom, liberal i sin Tænkemaade, frastødt
af alle Yderligheder, gjennemtrængt af en dyb national Følelse.
Hvad der manglede ham, var en sikker, bestemt Vilje og Kraft
og Energi til at sætte denne Vilje igjennem. I en meget
sympathetisk Karakteristik, som H. E. Schack har givet af ham, hedder
det: «Intet hos ham minder om Kontorerne i Kancellibygningen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
