Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Gottlob Greve, 1710-92, Hofmand og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
herefter tilbage til Bregentved. Men snart kom han atter til at
føle et Pust af Lykken. Ikke alene blev han indbudt til at
overvære Kongens Salving (1. Maj 1767), men han havde ogsaa den
Glæde, at Kunstakademiet s. A. hædrede ham med en Guldmedaille
som Anerkjendelse af hans Fortjenester af det, og under
den Svingning, der i Vinteren 1767-68 fandt Sted ved Hoffet, til
Dels som en Følge af russisk Indflydelse, kom han, der var en
ivrig Talsmand for Tilslutningen til Rusland, atter ind i Konseillet
(8. Febr. 1768). Samme Dag blev han paa ny Præses for
Overskattedirektionen og fik Sæde i den i 1767 oprettede
Landvæsenskommission, der 15. April 1768 blev omdannet til
General-Landvæsenskollegiet. Han havde her Lejlighed til at virke for den
Side af Landboforholdene, som vi ovenfor have set interesserede
ham, nemlig den økonomiske, bl. a. for en videre Udvikling af
Fællesskabets Ophævelse (Forordning af 28. Juni 1769). Imidlertid
varede hans Virksomhed baade her og i Konseillet ikke længe.
Da han afslog at ville have noget at gjøre med
Rantzau-Ascheberg og Struensee, afskedigedes han 10. Dec. 1770, og det atter
uden Pension. Fra nu af var hans Rolle udspillet for stedse.
Det var forgjæves, at Beringskjold i Slutningen af 1771 søgte at
faa ham til at være med i Sammensværgelsen imod Struensee; ikke
blot M.s Forsigtighed, men ogsaa det nøje Kjendskab, han fra
tidligere Tid havde til Beringskjolds Upaalidelighed, maatte afholde
ham fra at være med i sligt. Struensees Fald 17. Jan. 1772
fremkaldte ingen Forandring i hans Stilling; men efter Mageskiftet 1773
tildeltes der ham en Pension paa 4000 Rdl., hvad der mere maatte
opfattes som et Bevis paa Anerkjendelse end som en nødvendig
Hjælp. Han fortæller selv, at han faa Aar i Forvejen i Anledning
af Rygter om, at han havde samlet en kolossal Formue (10-12
Mill. Rdl.), havde ladet denne opgjøre, og at det da havde vist
sig, at han ikke ejede i Mill. Men selv om han maatte have Ret
heri, var han dog en efter den Tids Forhold ualmindelig rig Mand.
Den sidste Aarrække af sit Liv indtil sin Død, 25. Sept. 1792,
tilbragte han i Stilhed, om Vinteren i Kjøbenhavn, om Sommeren
paa Bregentved.
Han afsluttede i denne Tid Optegnelser, som han tidligere
havde gjort vedrørende Frederik V’s Historie og sine egne
Oplevelser. Allerede strax efter hans Død blev der talt om, at han
havde efterladt sig Saadanne; men det var dog ikke førend i 1870,
at de offentliggjordes i «Hist. Tidsskrift» (4. R. II). Som de her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
