- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
373

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moller, Olaus Henrik, 1715-96, Skolemand og Personalhistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han arvet Sansen for Litteraturhistorie, som han flittig dyrkede.
Efter Hjemkomsten 1737 blev han Aaret efter Huslærer hos
Konsistorialraad A. C. Rohne, Præst ved Petri Kirke i Kjøbenhavn.
Den Tid, som Opfyldelsen af hans Lærerpligter levnede ham,
tilbragte han mest i det kongl. Bibliothek og i Professor H. Grams
Bogsamling, der ligesom dennes Hus stedse stod ham aaben. M.
var en ung Mand ret efter Grams Sind – «juvenis plane egregius»
kalder han ham. 1742 opgav han Lærerstillingen, da det blev ham
allerhøjst overdraget at udgive «Cimbria litterata», som hans Fader
havde efterladt, men som endnu trængte til Eftersyn, inden Værket
overgaves til Trykken. Tillige fik han det Hverv at fortsætte
Udgivelsen af «Danische Bibliothek», hvoraf L. Harboe og J.
Langebek tidligere havde udgivet 3 Dele, og hvortil M. nu 1743-47
føjede 6 Bind, især indeholdende Bidrag til Hertugdømmernes
Kirkehistorie. 1744 anmeldte han, at han vilde udgive Slesvigs og
Holstens Præste- og Skolehistorie, der dog aldrig udkom, skjønt han
siden leverede mange Bidrag dertil i mindre Skrifter. S. A. udnævntes
han til Professor ordinarius i Litterærhistorie ved Kjøbenhavns
Universitet og tog Magister graden. Paa «Cimbria litterata» arbejdede
han med saa udholdende Iver, at det store Værk allerede 1745 var
færdigt fra Pressen; men gjennem hele sit følgende Liv vedblev M.
at samle Notitser til Supplering og Fortsættelse af Faderens Værk,
uden at disse dog ere komne til Anvendelse. 18. Juni 1745 ægtede
han Anna Catharina Esmarch, Datter af Justitsraad Joh. Marqvard
E, i Kjøbenhavn og Anna Cathr. f. Meybusch.

I Følge en fra Flensborgs Magistrat 1749 udgaaet Kaldelse
tiltraadte M. 29. Maj 1750 Pladsen som Rektor ved Latinskolen i
sin Fødeby, hvor hans Faders Minde blev holdt højt i Ære, og
Slægtskabsbaand knyttede ham til de mest formaaende Familier.
Skolen var gaaet betydelig tilbage siden Faderens Tid, saa
Discipelantallet var sunket ned til 29; men det lykkedes M. atter at bringe
den paa Fode, og saa længe Kræfterne stode ham bi, gik det godt,
skjønt han hyldede gammeldags Undervisningsgrundsætninger, der
ikke ret svarede til den fremskredne Tids Krav. Hans elskværdige
Karakter skaffede ham mange Venner. Da han blev ældre – og
han blev en meget gammel Mand –, støttedes han af sine Sønner
Henrik Christian M. (d. 1784) og Georg Frederik M., der vare
Lærere ved Skolen; men da den sidstnævnte 1790 blev Præst i
Treja (d. 1816), kom den gamle Rektor til at staa mere ene, og
Forholdene vare nær ved at voxe ham over Hovedet. Da nu hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free