- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
370

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moller, Johannes, 1661-1725, Skolemand, Litteraturhistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

læste, og tidlig vandt han et stort Herredømme over de gamle
Sprog. 15 Aar gammel afgik han 1676 til Universitetet i Kiel.
Blandt sine Lærere her fremhæver han foruden Theologerne Chr.
Kortholt og Christoffer Francke særlig Polyhistoren D. G. Morhof,
hvis vidtrækkende Lærdom passede saa godt til M.s Smag, og med
hvem han siden bevarede Forbindelsen. 1678 drog M. til Leipzig,
hvor han i et Aars Tid arbejdede med stor Flid. Efter at have
været hjemme et Par Aar begav han sig 1681 til Hamborg, hvor
der var gode Betingelser for hans litterærhistoriske Studier, og siden
(1684) til Kjøbenhavn, hvor han havde en Støtte i Medlemmer af
den indflydelsesrige flensborgske Familie Moth. I de rige Bog- og
Manuskriptsamlinger, han her fik Adgang til, erhvervede han saa
mange Oplysninger om dansk og svensk Litteratur, at han senere
kunde yde væsentlige Bidrag til disse Landes Litterærhistorie. Selv
ytrer han, at «man finder ikke let andre Byer, der ere saa rige
paa store Bibliotheker og lærde Mænd som Hamborg og
Kjøbenhavns Efter at M. var rejst hjem, vedbleve hans Ven og Bysbarn
Andreas Kellinghusen (senere luthersk Præst i Dublin) og andre at
forsyne ham med litterære Bidrag fra kjøbenhavnske Bogsamlinger.

Det var Forældrenes Ønske, at M. skulde blive Præst, men
dertil følte den samvittighedsfulde unge Mand sig ikke dygtig,
derimod mente han, at han bedre kunde forene sine lærde Studier
med en Skolevirksomhed, og skjønt hans «Venner ved Hoffet i
Kjøbenhavn» gjærne vilde have skaffet ham noget bedre, bevægede
dog hans stærke Hjemkjærlighed ham til 1685 at modtage den
beskedne Plads som nederste Lærer («Qvintus») ved Flensborg
Skole. Det er ret betegnende, at han ved sin Tiltrædelse af
Embedet holdt en latinsk Tale om de berømte Mænd, Flensborg
havde frembragt. Ved Skolen her forblev han hele sit følgende
Liv, fra 1687 som «Qvartus», fra 1690 som Konrektor og endelig
fra Juni 1701 til sin Død, 20. Okt. 1725, som Rektor. Den
Beskedenhed og Nøjsomhed, der havde vist sig i Valget af hans første
Livsstilling, bevægede ham ogsaa siden til at afvise litterære
Udmærkelser og fordelagtige Embeder, der bleve ham tilbudte. Han, der
var lærdere end tusend af dem, der kaldtes Magistre og Doktorer,
erhvervede aldrig nogen akademisk Grad; han attraaede intet
højere end at blive og være «Rector scholæ patriæ Flensburgensis».
Han skaffede Skolen et Bibliothek, som den hidtil havde savnet,
og han var flittig og tro i Opfyldelsen af sine Embedspligter; han
forstod at foredrage alt med Tydelighed for Disciplene, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free