Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molbech, Christian, 1783-1857, Historiker, Litterærhistoriker, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erslews Forfatterlexikon fylder Artiklen Molbech 23 Sider, og der var
Tidsrum, saaledes omkring 1830, da hans Forfatterskab aarlig beløb
sig til over 1000 Sider. Det kunde derfor ogsaa hænde, at M. selv
glemte, at han havde behandlet et Emne. Stundum søgte han at
bringe sine spredte Afhandlinger under fælles Tag, saaledes i
»Blandede Smaaskrifter» (2 Bd., 1834-36) og «Blandede Skrifter,
2. Saml.» (4 Bd., 1853-56). Hvad der bidrog til at forøge hans
Arbejders Rumfang, var hans Stils Bredde; han gav sig hverken Tid
til at finde den korteste Form eller det fyndigste Udtryk. Samtiden
roste M. ret ofte som Stilist, og hans Skrivemaade kunde man med
en vis Ret kalde smagfuld og pletfri, men der savnedes da til
Gjengjæld de værdifuldere Egenskaber, at Talen var omskiftelig
efter Æmnets Art og ikke mattende ved sin Ensformighed, at den
fulgte Tankens og Følelsens Bevægelser, som det skjønne
Klædebon følger Legemets; M. arbejdede næsten altid i den lange, noget
højtidelige Talar.
M. besad ikke personlig Skjønhed. Hans Udseende og hans
Stemme gave Kamma Rahbek Anledning til at betegne ham som
«Ulven»; der var dog paa de Tider foruden Tænksomhed i Udtrykket
og Sjæl i Blikket en vis Erotik over hans Person. Senere bleve
hans Træk mere markerede, og da Gnavenhed ogsaa satte sit Præg
paa dem, virkede hans Ydre skræmmende paa mange. M. kunde
desuden i Hidsighed forløbe sig, endog grovelig forse sig, saaledes
over for Svend Grundtvig, da denne fremsatte sin Plan om en ny
Udgave af Folkeviserne, hvad der førte til en heftig Fejde (1847).
Ved andre Lejligheder kom hans Selvraadighed frem, som da han
1842 – efter engelsk Forbillede – fik «det Holbergske Samfund»
stiftet, men tiltog sig Bestyrelsen uden at indkalde en
Generalforsamling; allerede Aaret efter udgav han for Samfundet 1. Bind af
Holbergs Komedier med Indledning og Oplysninger, men Bogen
tilfredsstillede i ringe Grad Kravet om en god Udgave, og M. blev
styrtet. Med Pressen laa M. i den seneste Tid af sit Liv idelig i
Polemik. Imidlertid vare alle enige om, at M.s Natur i Bunden
var elskværdig. Grundtvig kalder ham, uagtet al Strid og trods
M.s kjedsommelige Gnavenhed, «en ærlig Sjæl og godmodig
Natur», med J. L. Heiberg stod han efter nogle Skjærmydsler paa
venlig Fod, og han kom i det Heibergske Hus. Fru Heiberg
nærede megen Godhed for M.; hun siger i sine Erindringer: «Kun
faa vare i Besiddelse af den Ridderlighed og det fine Galanteri
mod Damer som M.» Og hun tilføjer: «Hans skjønneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
