Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mogensen, Hans, 1525-95, Biskop - Mogensen, Morten (Martinus de Dacia), -1304, Theolog og kongl. Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Indtryk af ham, at han var en stille, god og from Mand, der
befandt sig bedst blandt sine Bøger. I 1591 var han tilstede ved
Kongehyldingen i Oslo sammen med Norges øvrige Biskopper.
Og efterladende sig «et elendigt og gjældslagent Hus» døde han
i Throndhjem 30. Nov. 1595 i en Alder af 70 Aar. Hans Enke
hed Boel Eriksdatter. Hans efterladte (utrykte og trykte) litterære
Arbejder ere ikke betydelige.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 502 ff.
Daae, Throndhjems Stifts geistl. Hist. S. 46 ff.
A. C. Bang, Den norske Kirkes Hist. i Reform.-Aarh. S. 193 ff.
A. Chr. Bang.
Mogensen, Morten (Martinus de Dacia), –1304, Theolog
og kongl. Kansler, havde faaet sin Uddannelse ved Studiet i Paris.
Selv blev han en anset skolastisk Filosof, der skrev flere
Afhandlinger, af hvilke navnlig en, «De modis significandb (d. e. i den
skolastiske Logiks Sprog, i Modsætning til «modi intelligendi», «modi, qvi
conveniunt dictioni ex impositione et illi sunt a significato
inseparabiles»), kom vide om under Navnet «Mester Martins System»
(Systema Martinianum). Efter Hjemkomsten fra Paris, hvor han vandt
den theologiske Doktorgrad, blev han Kannik i Roskilde, og 1288
træffe vi ham i hans Egenskab af Kansler hos Enkedronning Agnes
som Vitterlighedsvidne paa en Tilladelse til Franciskanerne til at
bygge et Kloster i Kolding. I den følgende Tid nævnes han i
samme Egenskab i forskjellige Gavebreve, og 1289, da Ærkestolen
i Lund var bleven ledig, var han i Rom, hvor han udtalte, at Jens
Grand baade var den værdigste og den dygtigste i Danmark til at
beklæde den ledige Plads. Da Striden brød ud mellem Erik
Menved og Jens Grand, stod M. M. paa Kongens Side, og 1296
gav Kong Erik paa sine egne og sin Broders, Junker Christoffers,
Vegne Mester M. og Ribekanniken Guido Fuldmagt til i Rom at
føre Sagen mod Jens Grand. 15. Marts 1299 skjænkede Pave
Bonifacius VIII Aflad til alle dem, der besøgte det Alter, som «vor
elskede Søn, Magister Martinus fra Dacien, Doktor i Theologien
og Provst for Kirken i Slesvig», i denne Kirke havde rejst til Ære
for Marie og St. Martin. 3 Dage senere udtalte Paven i et Brev
sin Harme over den ilde Medfart, M. M. og hans Ledsagere havde
lidt paa Vejen til Rom. I Slesvig oprettede M. M. i Sognet
Sywertmanrip et Vikariat, og 1303 grundede han i Roskilde et Alter til
Ære for St. Martin. 10. Avg. 1304 døde han i Paris og blev
begraven ved Notre-Dame-Kirken der. Hvorvidt han har været Medlem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
