Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mikkelsen, Kristian Mathias, f. 1845, Filolog og Skolemand - Mikkelsen, Søren Rasmussen, 1790-1843, Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
giftede sig 1878 med Hansine Vilhelmine Nissen. – M. har dels
i Foredrag, dels i Afhandlinger behandlet filologiske Æmner, især
Syntax og Textkritik, samt pædagogiske Spørgsmaal, hvorunder
indbefattet Spørgsmaal om Uddannelsen af Lærere ved de lærde
Skoler. Desuden har han udgivet en latinsk Elementærbog (1878).
Hans Studier have ogsaa omfattet dansk Sprog. 1890 vandt han
en af Kultusministeriet udsat Pris for den bedste danske Sproglære,
og i de følgende Aar udgav han foruden flere Skoleudgaver sin
«Dansk Sproglære, Haandbog for Lærere og viderekomne» (1893-94).
Denne Bog, det 19. Aarhundredes mest udførlige Skildring
af det nyere danske Sprog, betegner, navnlig ved sin store Samling
af Materiale til Oplysning af Syntaxen, et betydeligt Fremskridt i
Studiet af det danske Sprog.
Progr. fra Borgerdydskolen i Kbhvn. 1875, S. 15.
P. K. Thorsen.
Mikkelsen, Søren Rasmussen, 1790-1843, Bonde,
er født i Haar under Frijsenborg. Faderen, Rasmus Nielsen, var
Gaardfæster, Moderen, hed Ane Sørensdatter. Udgaaet fra et fattigt
Hjem, med en tarvelig Almueskoleundervisning som Grundlag,
arbejder M. sig frem til med rette at kunne kaldes en sjælden
oplyst og dygtig Landmand. Sammen med Mænd som Knudstrup
(IX, 290) og Bjerregaard (II, 351) er han da et Vidnesbyrd om
den Udviklingsevne, der, trods alt, fandtes i Datidens Bondestand,
og Mænd som de her nævnte pege da i Virkeligheden ud over
deres egen Tid og hen paa Nutiden, da Danmarks Bondestand
med rette nævnes som en af Evropas fremmeligste. 1821 overtog
M. Fædrenegaarden i Fæste, og snart anvendte han de bedste
Løftestænger, som Tiden kjendte: Vexeldrift, Mergling,
Brakfrugtavl osv.; han indførte nye Agerdyrkningsredskaber, anstillede
Forsøg med Sæd- og Græsarter, forbedrede sin Besætning osv. Dertil
læste han flittig baade i den hjemlige og fremmede
Landbrugslitteratur. Hans Bondelandbrug blev bekjendt over en stor Del af
Halvøen, og hans Drift tjente til følge værdigt Exempel for mange
baade i og uden for Bondestanden. Han hædredes da ogsaa paa
forskjellig Vis og røgtede flere Tillidshverv. 12. Juli 1822 ægtede
han Sidsel Sørensdatter, Datter af en Gaardfæster i Sandby. Han
døde 8. April 1843.
Landhusholdningsselskabets Aarsberetninger 1840-43.
Tidsskr. f. Land-økon. 1847.
Rugaard, Fremrag. danske Bønder.
H. Hertel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
