Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Meza, Christian Julius, 1792-1865, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den 5. om Aftenen, og Kl. 11, da Tilbagetoget var i fuld Gang,
telegraferede M. Beslutningen til Kjøbenhavn, hvorefter den
telegrafiske Forbindelse dermed strax blev afbrudt. Ankommen til
Flensborg Natten til 6. Febr. modtog M. strax følgende Telegram
fra Krigsministeren: «Jeg anerkjender ikke, at Armeens
øverstkommanderende General har holdt sig Instruxen efterrettelig, og
forbeholder mig altsaa en Undersøgelse i saa Henseende. Det er
endnu min Mening, at Danevirke burde forsvares.» M. vidste nu,
hvad der ventede ham, og næppe ankommen til Sønderborg blev
han 7. Febr. med Stabschefen kaldt til Kjøbenhavn for at give
Krigsminister Lundbye (X, 452) Oplysning om Tilbagetoget. Han
gav 15. Febr. en Beretning, der imidlertid ikke tilfredsstillede
Lundbye, men denne var Part i Sagen og kunde derfor ikke
være Dommer i sin egen Sag. Retfærdigheden vilde have krævet
Nedsættelsen af en Generalkommission, og der er ingen Tvivl
om, at den vilde have frikjendt M. og hans Stabschef. Men
der var opagiteret en Stemning i Kjøbenhavn imod Danevirkes
Rømning, hvilken Stemning Monrad ikke søgte at dæmpe;
derfor krævede Folket et Offer, og Ministeriet udleverede M. Han
havde i sin Indberetning udtalt: «Jeg havde efter min
Overbevisning kun Valget imellem enten at tiltræde en frivillig, ved
strategiske Grunde motiveret Tilbagegang eller med ringe Udsigt til
endnu i faa Dage at modstaa Fjendens Angreb at blive tvungen til
en Retræte, hvis Følger vare uberegnelige, og som efter min
Anskuelse maatte føre til Hærens Opløsning og Tilintetgjørelse.» Det
lod sig ikke modbevise. Ikke mindre havde han Ret, naar han
udtalte, «at en Overgenerals Mod ej blot skal vise sig paa
Valpladsen, men aabenbare sig med samme Fasthed i Udførelsen af
de Beslutninger, som til Løsningen af den ham stillede Opgave
af ham ere erkjendte for at være i Armeens og Krigsførelsens
sande Interesse». Men dertil tog Lundbye eller rettere Monrad,
thi det var ham, der var den egentlige Krigsminister, intet Hensyn.
Nogle af Hærens Generaler, deriblandt den midlertidige Overgeneral,
fandt, at det var deres Pligt at indsende et Andragende til Kongen
om, at M. maatte beholde Overkommandoen. Ministeriet holdt
Andragendet tilbage, saa det ikke naaede Kongen, og indstillede
M. til Fjærnelse fra Overkommandoen. 28. Febr. gik Kongen ind
paa Indstillingen, M. overtog atter Generalkommandoen, men
afskedigedes ved Reduktionen i Efteraaret 1864 som General.
Efter et kort Sygeleje afgik M. 16. Sept. 1865 ved Døden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
